Tusindvis af danske pensionister kan se frem til en klækkelig indkomsfremgang næste år.
Folketinget har nemlig tirsdag klokken 14 vedtaget nye regler, der betyder, at folkepensionister, der modtager folkepensionens tillægsbeløb, ikke længere vil blive modregnet af deres ægtefælles eller samlevers lønindkomst.
Regelændringen gælder også førtidspensionister og personer, der modtager seniorpension.
De nye regler kommer til at gøre en stor økonomisk forskel for mange danskere, siger Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom i pensionsselskabet PFA.
»Det her en god nyhed for alle de familier, der i dag ikke modtager fuld pension på grund af modregning af deres partners arbejdsindkomst,« siger hun.
Og det er ikke småpenge, det drejer sig om, viser beregninger fra PFA.
Vi kan i et regneeksempel tage udgangspunkt i Poul.
Han er 68 år og folkepensionist. Han er gift med Birthe på 64 år, som forventer at arbejde de næste tre år.
Poul har i dag årlige pensionsudbetalinger før skat på 150.000 kroner udover folkepensionen.
Birthe tjener 380.000 kroner årligt før skat og arbejdsmarkedsbidrag. De har ingen indtægter fra investeringer i fri opsparing.
Som reglerne er i dag får Poul folkepensionens fulde grundbeløb på 78.564 kroner årligt før skat. Til gengæld kan han ikke få folkepensionens tillægsbeløb på 45.600 kroner årligt før skat, da hans og Birthes deres samlede husstandsindkomst overstiger grænsen på 322.200 kroner.
Men med de nye regler bortfalder modregningen af Birthes arbejdsindkomst i Pouls mulighed for at få tillægsbeløbet.
Fra 1. januar 2023 vil Poul altså få de 45.600 kroner svarende til cirka 28.272 kroner efter skat om året. Det er en gevinst på 2.356 kroner om måneden efter skat – måned efter måned.
Når Birthe går på pension efter tre år vil Poul have fået udbetalt ekstra 85.000 kroner efter skat.
Og man skal ikke foretage sig noget for at få tillægget udbetalt, forklarer Camilla Schjølin Poulsen. Ens kommune henter nemlig automatisk de oplysninger, den har brug for, for at beregne den nye pension.
Men hvorfor har politikerne åbnet de offentlige kasser på vid gab, tænker du måske?
Det skyldes, at de gamle regler havde den uhensigtsmæssighed, at den ansporede Birthe og andre i hendes situation til at trække sig ud af arbejdsmarkedet, fordi hendes lønindkomst blev så kraftigt modregnet i Pouls pension, forklarer Camilla Schjølin Poulsen:
»De gamle regler mindsker incitamentet til at fortsætte med at arbejde. Man mister på grund af modregningsreglerne omkring 30 kroner for hver 100 kroner, man tjener (ud over den almindelige beskatning, red.). Det er en ret hård modregning, og mange føler, at de bliver straffet økonomisk for at fortsætte med at arbejde.«
De nye regler vil ifølge regeringens tal øge arbejdsudbuddet med 1.650 fuldtidspersoner, fordi flere vil blive ansporet til at blive på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard udtaler i forbindelse med vedtagelsen af de nye regel:
»Det kommer op mod 100.000 danskere til gode, som dermed ikke længere vil blive straffet økonomisk, fordi deres ægtefælle eller samlever arbejder.«
»På den måde gør vi det mere attraktivt for flere at tage en tørn mere på arbejdsmarkedet. Det gavner den enkelte, som kan se frem til flere penge mellem hænderne. Men ikke mindst gavner det os alle i den nuværende situation, hvor virksomhederne råber på flere hænder.«
Det øgede arbejdsudbud kan dog ikke opveje udgifterne til, at der fremover skal udbetales flere offentlige kroner i folkepensionstillæg.
Afskaffelsen af modregningsreglerne vil fra 2023 give årlige merudgifter for de offentlige kasser på over 800 millioner kroner.
