For nylig gjorde jeg noget, som nærmest har været umuligt de seneste år.

Min ene bror og jeg tog en smuttur til England på en forlænget weekend. Uden mundbind og karantænekrav. En oplevelse, som var lige så grotesk, som den var smuk, og som siger meget om, hvor vi står som forbrugere og samfund lige nu.

Da vi ankom til Københavns Lufthavn, stod vi i kø i omkring 30 minutter for at komme igennem sikkerhedskontrollen. Det har jeg aldrig oplevet før. Og jeg har rejst relativt meget.

Der var simpelthen for mange mennesker og for få medarbejdere.

Da corona for alvor tog fart, fyrede de jo alt og alle derude – ikke mindst sikkerhedspersonale.

De færreste af de medarbejdere er kommet tilbage. De har nydt godt af den tårnhøje beskæftigelse, vi oplever i Danmark, fået nye job og har tilsyneladende ikke travlt med at komme tilbage.

Da vi så skulle hjem til Danmark, endte vi i noget, der grænsede til kaos i Stansted Airport i England.

Dagen før fik vi en mail om, at vi skulle stille tre timer før afgang for at være sikre på at nå flyet.

Det gjorde vi så. Men der var ingen kø, så vi kom direkte gennem sikkerhedskontrollen og stod så med to en halv time, der skulle brændes af.

Det samme gjorde tusinder af andre passagerer. De havde tydeligvis fået samme mail og var mødt op i rigtig god tid.

Så i stedet for en lang kø ved sikkerhedskontrollen, var vi stuvet sammen som sild i en tønde med lange køer til alle butikker og tusinder af svedende mennesker, som nu havde flere timers ventetid, før de skulle afsted.

Produktet ‘at flyve på ferie’ er i en lidt grotesk forfatning lige nu. De stakkels medarbejdere gør deres bedste, men ikke meget går let og gnidningsfrit.

Rejsen sagde en del om den nuværende situation.

1: Efterspørgslen er højere end udbuddet/kapaciteten.

Her er det jo ikke nødvendigvis udbuddet af flyafgange, der er mangel på, men der er mangel på personale, og det gør, at det hele bliver svært, forhalet og anspændt.

Når varer eller mennesker skal fra A til B lige nu, er det ikke nemt. Det giver problemer, som udløser stigende priser, forsinkelse og bøvl.

2: Beskæftigelsen er så høj, at det giver mangel på folk alle steder.

Helt tydeligt bliver det i en branche som luftfart, hvor man måtte fyre alle for at holde sig oven vande, og hvor man så står med et ekstraordinært behov for medarbejdere.

MEN – der var også smukke syn.

At se alle de mennesker bare møde op i lufthavnen og rejse ud for at se verden igen – helt problemfrit – var bare en fornøjelse.

At se alle de mennesker brænde en masse penge af på rejser og derefter købe stakkevis af chokolade og parfumer i lufthavnen, som de næppe har brug for, var også en fornøjelse.

Måske ikke fra et bæredygtighedsperspektiv – bevares – men i en tid, hvor priserne banker i vejret og spreder skræk og rædsel blandt forbrugerne, er det her noget af det, der kommer til at udskyde en eventuel økonomisk nedtur.

Vi trodser alle de dystre udsigter og bare nyder den frihed og lyst til at leve, som blev opsparet under coronakrisen.

Efter tre år med pandemi, et år med vild inflation og en periode med renter, der blæser i vejret, er alt, der så meget som peger i retning af normalisering, bare et smukt syn.

Ja, det hele er lidt kluntet, besværligt og måske endda bekymrende.

Men der er lyspunkter. Og det er bare med at nyde dem.

Andre læser også