To modsatrettede tendenser er de seneste uger begyndt at vise sig i de danske supermarkeder.

To tendenser, der kan ende med at være rigtig godt nyt til dig som forbruger.

På den ene side er der ingen tvivl om, at landets supermarkedsaktører er kommet under et stigende pres.

Stigende omkostninger til leverandører, brændstof og andre dele af driften har længe sendt priserne på himmelflugt i butikkerne, og nu er det især de chokerende høje elpriser, der rammer dagligvarebranchen som en hammer.

Så er der den stigende mistillid, der retter sig mod landets supermarkedskæder.

En sektor, som under coronakrisen i en periode fik status af noget nær de ypperste aktører inden for disciplinen ‘samfundssind’, døjer nu med, at deres kunder ser prisstigninger, der er så groteske, at flere tænker: ‘Bliver jeg udnyttet?’.

Erhvervsministeren Simon Kollerups melding om et ‘pristjek’ af dagligvaresektoren har bekræftet mange forbrugere i, at der måske er noget om snakken.

Det presser supermarkederne, som bestemt ikke er glade for den mistanke, der ligger derude og ulmer.

Og så er der det faktum, at detailhandlen – og altså også supermarkedskæderne – er benhårdt ramt af danskernes reaktion på de vilde prisstigninger.

Vi køber færre varer, og vi køber billigere varer.

I juli faldt omsætningen i detailhandlen i Danmark med 7,7 procent. Det er det største fald i Europa.

Og hvad gør man så som supermarkedskæde, når udgifterne stiger og omsætningen falder?

1: Man sætter priserne op.

Det har vi jo oplevet gang på gang i 2022, og vi så det senest i sidste weekend, hvor Beepr kunne fortælle, at Føtex havde hævet prisen på 905 varer, og Bilka havde hævet prisen på 1.728 varer.

De to kæder er selvfølgelig ikke alene om den disciplin. De var blot fokus i den specifikke undersøgelse.

Men en anden og mere interessant udvikling tager nu form.

For det første ser vi nu flere og flere supermarkedskæder rulle kampagner ud, der handler om pris.

Som jeg skrev her på bt.dk for et par uger, skal de tages med et gran salt.

Men alene det faktum, at vi nu er gået fra en fase, hvor supermarkederne hele tiden kommunikerer åbent, at priserne skal op, til at de nu også begynder at give løfter om lave eller begrænsede priser, er et godt tegn.

Endnu vigtigere:

De seneste uger er tilbudsaviserne hos flere kæder begyndt at se interessante ud igen.

Vi har været igennem en række måneder, hvor mange af de tilbud, vi har set, ofte har været de normalpriser, vi havde før denne priseksplosion.

Men de seneste uger er der sket noget.

Vi ser nu flere kæder med en håndfuld tilbud, hvor kæden – efter alt at dømme – er ude i at sætte penge til på det enkelte tilbud.

Det er et lokkemiddel, som skal få dig ind, hvorefter det er meningen, du skal fylde kurven med de varer, der ikke er på tilbud.

Kæderne er nu begyndt at komme under så stort pres, at de er nødt til at skabe noget mere omsætning.

Det får de eksempelvis via flere kunder i butikken.

Kan du sælge en bakke Kærgården for en tier, så udløser det mere eller mindre kundestorm i dag.

Og kundestorm vil man altså gerne have noget mere af.

En periode med priskrig og vilde slagtilbud er – efter alt at dømme – under opsejling.

Ikke fordi supermarkederne har lyst til det. Men fordi de er så klemt, at de er nødt til at bruge det mest driftsikre våben, de har: Pris.