Det er efterhånden svært at bevare det gode humør som dansk forbruger.

I denne uge har vi oplevet historisk høje elpriser. Danskernes tro på økonomien er i bund. Tal fra boligmarkedet ser dystre ud. Spådomme om en snarlig recession i Europa og Danmark står i kø.

Supermarkederne oplyser, at priserne kommer til at fortsætte op. Renterne, som vi lige troede var på vej ned, blæser i vejret igen. Man kan blive ved.

Da jeg så elpriserne mandag, tirsdag og onsdag, mærkede jeg pludselig på egen krop det chok, der har ramt gaskunderne de seneste mange måneder.

Jeg har varmepumpe i mit hus. Vi stirrer ind i en ekstrem regning for el over vinteren, hvis de her priser ikke kommer ned, og det er der kloge hoveder, der siger, de ikke gør.

Den slags giver ondt i maven.

Hvad stiller man op? Hvad gør man?

Det første er jo, at man kan forsøge at se lidt på de lyspunkter, der trods alt er.

Beskæftigelsen stiger fortsat – 7.000 flere personer kom i arbejde i juli.

Vi har historisk mange penge samlet set i banken – 1.087 milliarder kroner. Vores pensionsformuer har sat rekord.

Jeg ved godt, det ikke er alle, der har en kæmpe formue stående eller en stor pensionsopsparing, men relativt mange har.

Og de her lyspunkter siger noget om, at dansk økonomi er godt kørende på mange måder.

Det utrolige er, at det, der gerne skulle ske, når forbrugerne kommer så meget i modvind, ikke rigtigt er sket.

Stigende renter og kraftigt stigende priser skal gerne nedbringe efterspørgslen markant.

Tanken er, at når vi forbrugere mødes af så meget privatøkonomisk modstand, så stopper vi med at efterspørge varer i samme omfang, og så falder priserne langsomt i takt med, at vi køber færre ting og bruger færre penge.

Efterspørgslen er faldet, tyder meget på. Men ikke markant.

Som flere økonomer har sagt til mig de seneste uger: 'Efterspørgslen er stadigvæk alt for høj'. Det bidrager til den stigende inflation.

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor længe vi kan fortsætte med at bruge penge i det her omfang?

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at efterspørgslen skal ned.

Vi skal forsøge at spare i supermarkedet – det gør vi allerede, viser flere tal. Vi skal forsøge at bruge mindre brændstof.

Og den kommende vinter tyder alt nu på, at det helt store tema bliver at spare på energien. Spare på elektriciteten og gassen.

Som en ekspert sagde i B.T. i denne uge: 'Nu er det alvor.'

Det er ikke længere urealistisk at tale om, at vi skal skrue ned for varmen og tage noget mere tøj i vores eget hus den kommende vinter.

At vi skal være ekstreme i forhold til at slukke lys, proppe vaskemaskinen, glemme tørretumbleren, gøre en masse små ting i hverdagen.

At vi hver eneste dag nøje skal følge med i elprisen på en app fra vores elselskab og simpelthen planlægge tøjvask og den slags efter, hvornår strømmen er billigst.

Al energioptimering skal overvejes.

Vi snakker potentielt tilstande, som vi skal årtier tilbage for at se i Danmark.

Det kan virke åndssvagt. Og der kan selvfølgelig ske mirakler – Putin kan åbne for al gassen til Europa igen! Vejguderne kan forbarme sig og give os et helt perfekt mix af regn og vind, som får elpriserne til at falde.

Men som det ser ud til nu, er der bare én konstatering, man må gøre sig:

De forbrugere, der er på forkant og virkelig tager det her alvorligt, bliver også dem, der kommer igennem den kommende vinter med færrest skrammer økonomisk.