Julefrokosterne ligger som perler på en snor, og med dem følger højsæsonen for snapsebranderter.

Til de fleste julefrokoster udspiller der sig et genkendeligt scenarie. Den ene del af festen, der hele tiden hæver glasset til en ny skål, og så de mere modvillige, der på et tidspunkt må spytte i øllen for at komme gennem aftenen uden at brække sig.

Alt.dk, der er Alt for Damernes internetmedie, har søgt svar på, hvorfor folk brækker sig af at drikke alkohol, og hvorfor visse gæster til festerne kan drikke langt mere end andre, før de må kaste op.

Svaret er genetik, fortæller Janne Tolstrup, der er forskningsleder og ph.d. ved Statens Institut for Folkesundhed, til Alt.dk.

»Der er stor forskel på, hvordan vi reagerer. Det er som med alle mulige andre ting, at nogle kan tåle det ene, men ikke det andet. Og nogle kan tåle meget, mens andre ikke kan tåle så meget,« siger Janne Tolstrup.

Det føles ubehageligt, når maven først begynder at sende dens indhold retur gennem systemet til en omgang opkast.

Men det er faktisk et sundhedstegn, forsikrer Janne Tolstrup over for damebladet.

Det er kroppens måde at skille sig af med de giftstoffer, der er i alkoholiske drikke.

Og derfor er opkast efter alkoholindtaget et tegn på, at kroppens mekanismer fungerer efter hensigten.

Der er ikke umiddelbart nogen mirakelkur mod at kaste op efter at have drukket for meget alkohol. Det eneste, man sådan set kan gøre, er at drikke mindre, fortæller Janne Tolstrup.

Hun fortæller, at der går 30 til 60 minutter, før virkningen af alkohol indtræffer.

Derfor anbefaler hun, at man holder en pause mellem hver genstand for at kunne mærke, hvordan rusen indfinder sig langsomt.