Efter flere dages krig i Ukraine indledte den vestlige verden over weekenden en omfattende økonomisk krig mod Rusland.
En krig, som skal svække det russiske styres muligheder for at føre krig, og som er designet til at lægge den russiske økonomi i ruiner.
Men det er også en krig, som er rettet mod at ødelægge den almindelige russers privatøkonomi.
Mens en krig på jorden raser, er en krig mod almindelige forbrugere i hele verden under opsejling.
For de russiske forbrugere begynder lidelsen for alvor allerede nu. Men hvad med forbrugerne i Vesten?
Russiske banker er ved at blive udelukket fra det internationale banksystem SWIFT, og massive sanktioner er rettet mod handel med Rusland.
Det betyder blandt andet, at op mod halvdelen af den russiske centralbanks reserver nu er indefrosset i udlandet. Det er et absurd stort milliardbeløb, vi taler om.
Det er historiske træk. Og det har allerede nu store konsekvenser for Rusland, som er verdens 11.-største økonomi.
Russiske aktier er faldet voldsomt. Den russiske møntfod rublen er i frit fald og står historisk svagt.
Den russiske centralbank har hævet renten fra 9,5 procent til 20 procent for at sætte ind mod inflation, som kan gå helt amok og totalt udhule russernes privatøkonomi.
I weekenden var der billeder af lange køer til hæveautomater i Rusland: Folk vil have deres penge. For hvem kan sige med sikkerhed, at deres bank kan modstå det pres, der nu er under opsejling?
Det er en klassisk manøvre i krig.
Taktikken er at presse den almindelige russer så meget på pengepungen, at det skaber social ustabilitet og uro og måske fører til, at lederen – Vladimir Putin – væltes indefra.
Spørgsmålet er så, om reaktionen bliver, at russerne samler sig om at modstå Vesten og NATO eller retter deres vrede mod Vladimir Putin?
Det vil tiden vise.
Spørgsmålet er nu, hvad der kommer den anden vej.
Som bekendt er Rusland verdens næststørste eksportør af olie, leverer 40 procent af al gas til Europa og står for en markant del af verdens eksport af korn.
Krigen har allerede fået olieprisen til at stige kraftigt, hvilket almindelige danske forbrugere har fået at mærke via historisk høje priser på benzin og diesel.
Prisen på gas er steget yderligere – mandag morgen var det voldsomme stigninger.
Det udløser ekstraregninger til almindelige forbrugere, der varmer huset op med gas, og det kan hurtigt brede sig til dyrere elektricitet.
Priserne på korn er steget markant. Det kommer til at udløse dyrere fødevarepriser.
Og det her er altså uden, at russerne er holdt op med at sælge olie og gas til Vesten.
Nu holder man så vejret i Europa i sær. Svarer russerne ved at stoppe eksporten af olie og gas til de lande, der fører økonomisk krig mod dem?
Det rationelle svar er nej, for den russiske økonomi er i forvejen presset, og et stop for salg af olie og gas til Vesten vil naturligvis forværre situationen for Rusland.
Men hvis Rusland alligevel vælger at gå den vej, vil der opstå massiv mangel på olie og gas, og det kan skabe markant inflation – stigende priser – i hele den vestlige verden.
Stigende inflation betyder oftest hævede renter. Og så kører møllen.
Pludselig står du med en lønpakke, som er mindre værd, og måske også med en rente, der stiger hurtigt og markant.
Mandag morgen tonede flere finansanalytikere frem på sendefladen hos store international medier.
De fik alle samme spørgsmål: Hvad kommer det her til at betyde?
Svaret var, over en bred kam, at der her er tale om så historiske tiltag, at vi faktisk ikke med sikkerhed kan forudse konsekvenserne.
Hverken for verdensøkonomien eller for den enkelte forbruger.
Der er selvfølgelig analyser og bud, men da så stor en økonomi som Ruslands aldrig har været ramt af så hårde økonomiske sanktioner, som vi ser nu, står meget hen i det uvisse.
Sikkert er det dog, at din og min privatøkonomi – og den almindelige russers – nu er blevet mål i en eskalerende krig.
