Omkring frokosttid er som regel også det tidspunkt på dagen, hvor vi er mest aktive. Derfor er det vigtigt, at der er substans i kosten, siger ernæringsekspert.

København. Den klassiske danske madpakke med rundtenommer af fuldkornsrugbrød holder stadig.

Fuldkorn har en lang række beskyttende effekter, og så giver brødet også brændstof til resten af dagen.

Derfor bør en ideel frokost ifølge Preben Vestergaard Hansen, der er magister i human ernæring ved Københavns Professionshøjskole, byde på brød.

- Ud fra vores kulturelle baggrund, i forhold til hvad vi spiser til morgenmad og aftensmad, hører brød typisk til frokosten. Så det er det tidspunkt, hvor vi kan få hovedparten af vores fuldkorn fra.

- Omkring frokosttid er som regel også det tidspunkt på dagen, hvor vi er mest aktive. Derfor er det vigtigt, at der er substans i kosten, og der er rug- og grahamsbrød rigtigt godt, siger Preben Vestergaard Hansen.

En del rugbrødsmadder smøres med smør, men det bør man holde sig fra ifølge Preben Vestergaard Hansen, og i stedet finde smørbare alternativer hvis det er nødvendigt, og salat ikke er nok mellem brød og pålæg.

- Man kan komme mindre mængder mayonnaise, humus eller nøddepålæg på, men man skal være klar over, at det stadig er meget energitæt og fedtholdigt, påpeger han.

Når man skal finde ud af, hvad man skal spise til frokost, så skal det optimalt set være noget, der spiller op til de officielle kostråd.

Foruden brødet, som skal lægge bunden, så består en ideel frokost ifølge Sisse Fagt, seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet, også af grøntsager, lidt frugt, sunde fedtstoffer og magert protein, der ikke er forarbejdet, men gerne fra kilder som fisk.

- Vi er relativt gode til at spise frugt, så derfor vil jeg sige, at grøntsagerne er det, der bør trækkes mere frem end frugten.

- Det er smart at få grønt til frokosten, for ellers kan det være svært at nå de anbefalede 600 gram frugt og grønt om dagen, hvis man hopper det grønne over der, siger Sisse Fagt.

Det grønne kan også camoufleres som pynt, og det har faktisk en enorm betydning.

Vi spiser også med øjnene, og hvis maden ser kedelig ud, så er glæden ved at spise ikke lige så stor, uanset hvor godt den smager, siger Sisse Fagt.

- Frokosten må i det hele taget godt komme rundt om mange forskellige sanser. Der kan være noget blødt og sprødt at tygge på, og så må maden også gerne komme omkring de fem grundsmage.

Det er surt, sødt, salt, bittert og umami.

- Da vi spiser rigelig med kødpålæg herhjemme, får vi umamismagen dækket, men også parmesan og soltørrede tomater kan give umami. Sødme og syrlighed kan man sagtens få fra grøntsagerne - tomater, som både er søde og syrlige, kan gøre det, forklarer Sisse Fagt.

Alt det grønne kan også blive forenet i en salat, men den bør ikke stå alene, mener Preben Vestergaard Hansen.

- Salat er sundt, men man kan ikke holde sig mæt af det, for der er ikke ret meget energi i. Pastasalat kan gå an, men det er ikke noget, jeg vil anbefale for meget af, for det er typisk for stivelsesholdigt, med mindre det er fuldkorn, siger han og fortsætter:

- Man kan godt spise en salat med brune ris i, hvis man er gået kold i rugbrødsmadderne, men brød - uden smør og fedtstof - med fiskepålæg på, gnavegrønt og et stykke frugt til er det, jeg ernæringsfagligt vil kalde det bedste bud, lyder det fra Preben Vestergaard Hansen.

Fakta: Fornuftig frokost

- Drik vand til.

- Spis eventuelt lidt nødder til.

- Brug krydderurter.

- Giv smag, fylde og farve fra årstidens grøntsager.

- Spis ikke gående eller foran computeren.

- Tjek "Gi' madpakken en hånd" på altomkost.dk.

Kilder: Sisse Fagt, Preben Vestergaard Hansen.

/ritzau fokus/