De får at vide, at de selv er skyld i det. At de »bare« skal spise mindre og motionere mere.
Så de sulter sig selv. De motionerer, til sveden drypper, blikket flimrer, og smerterne trykker. Men de taber sig ikke. I hvert fald ikke de rigtige steder. Og de kan ikke forstå, at andre har held med det, når de ikke har.
Fortsæt uden at betale en krone
Få adgang til artiklen, vores nyhedsbreve og mange flere login-fordele.
Se mereDel:




