Langt størstedelen af handlerne på Danmarks største onlinemarkedsplads, DBA, foregår i ro og orden.
Men indimellem ender forsøget på at sælge en brugt vare i et mareridt, når man falder i kløerne på en online-svindler.
Det oplevede Emma for Nordsjælland for nylig, som B.T. skrev om her.
DBA er yderst opmærksom på problemet med svindlerne. Lige nu er de ved at søsætte nogle tiltag, der gør arbejdet sværere for de kriminelle.
»Vi har allerede udrullet en advarselsboks, når man kommer ind på en profil, der ikke er MitID-valideret,« fortæller Julie Schoen, presseansvarlig i DBA.
Her bliver brugeren opfordret til at være ekstra forsigtig og for eksempel opfordre til, at modparten bliver valideret hos DBA. Eller at man udfører handlen personligt og ikke online.
»Desuden arbejder vi på at få en knap i vores app, så folk med et klik kan anmelde en mistænkelig bruger. I dag skal man ringe til kundeservice for at anmelde det.«
Formålet med ændringen er at gøre det nemmere og hurtigere at få anmeldt svindlere, så de hurtigere kan blive opdaget og dermed har mindre tid til at snyde folk.
En sådan knap eksisterer allerede, hvis man bruger DBA via en computer.
Også MitID er særdeles opmærksom på problemer med svindlere
Hensigten med en ny opdating af MitID-appen, der udkommer 6. juni, er blandt andet at gøre livet sværere for svindlerne.
Når man skal godkende handlinger på en computer, skal man scanne en QR-kode på skærmen med MitID-appen, inden man kan godkende handlingen.
Det skal være med til at sikre, at brugeren, der godkender med MitID-appen, rent faktisk også satte handlingen i gang.
»Opdateringen er med til at beskytte brugerne mod en type svindel, vi desværre har set meget af, hvor brugere lokkes til at swipe på en handling, som de ikke selv har startet,« siger Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, i en pressemeddelelse. Digitaliseringsstyrelsen udgør sammen med bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, partnerskabet bag MitID.
Forbrugerrådet Tænk er glad for de nye tiltag, men økonom Jacob Ruben Hansen mener dog, at der sagtens kan ske yderligere på området.
»For det første skal man kigge på, hvordan MitID er designet. For eksempel kan man gøre det tydeligere, hvilket beløb der er tale om, og hvem modtageren er. Ligesom man kender det fra MobilePay,« siger Tænks økonom.
»Bankerne har allerede tiltag med kunstig intelligens – AI – til at stoppe hvidvask. Det kunne man overføre. Så man får AI til at arbejde for forbrugerne og ikke kun svindlerne,« siger han.
»Man kan lave systemer til at fange, når fru Hansen er ved at overføre store pengebeløb til Kina,« forklarer Jacob Ruben Hansen.
Forbrugerådet Tænk frygter, at AI bliver et fremragende svindler-værktøj, da det blandt andet kan hjælpe dem til at blive mere effektive.
»Man kan også kigge på straksoverførsler. Vi har banker, der tillader, at man må overføre en halv million. Vi så gerne en grænse på 25.000 kroner. Skal man overføre flere penge, kan man på forhånd aftale det med sin bank,« fortæller han.
En anden ide fra Forbrugerrådet Tænk er at skele til Holland og Storbritannien og deres brug af systemet 'Confirmation of Payee'.
»Det går ud på, at du – ud over at skrive registreringsnummer og kontonummer – skal skrive navnet på den person, du overfører til. Lidt ligesom MobilePay, hvor du kan se navnet, når du overfører penge.«
Endelig ønsker forbrugervagthunden forbrugernes selvrisiko sat ned.
I dag har man en selvrisiko på 8.000 kroner, hvis man bliver snydt ved phishing. Det beløb ønsker Forbrugerrådet Tænk sænket til 375 kroner.
Desuden ønsker de, at vishing – altså hvor kriminelle ringer ofre op og overtaler dem til at overføre dem deres penge til en 'sikker' konto – bliver omfattet af betalingsloven. Her hæfter man selv for hele beløbet, man er blevet svindlet for.
