Lyt til artiklen

And og kylling ligger højt på listen over det, danskerne har ledt efter tilbud på i december.

Så højt, at det overstiger den store juleklassiker: Flæskestegen.

Det viser tal fra tilbudsappen eTilbudsavis, hvor man kan finde tilbud på dagligvarer fra flere butikker i landet.

»December 2021 var perioden, hvor man kunne få et halvt kilo flæskesteg til 4,75 kroner, og det lader til, at danskerne i stor stil gik efter de tilbud,« siger Morten Bo, direktør i eTilbudsavis, og fortsætter:

»I år er and og kylling favoritterne. Over 35.500 gange har danskerne søgt efter and i december 2022.«

Det er en stigning på hele 84 procent.

Listen over det, der er blevet søgt mest på i årets julemåned ser sådan her ud:

  • Æg
  • Smør
  • Fløde
  • And
  • Kylling
  • Skyr
  • Ost
  • Flæskesteg

I 2021 lå flæskesteg som nummer to på listen.