Når danskerne handler dagligvarer, er det oftest butikkens beliggenhed, der afgør, hvor vi køber ind. Med andre ord: Vi går i det supermarked, som er tættest på.
»Det handler ofte om dovenskab, fordi det er nemt og bekvemt. Men det er en vane, som kan koste dig dyrt,« siger Bruno Christensen, ekspert i detailhandel.
Tag for eksempel 53-årige Anna Kjær.
Hun bor og arbejder i Kolding og har både en Fakta, Rema 1000, Bilka, Lidl og Aldi relativt tæt på.
Alligevel handler hun med jævne mellemrum i Brugsen, selvom hun oplever butikken som hundedyr.
»Den ligger lige ovre på den anden side af vejen, så jeg går derover, hvis jeg mangler noget eller har glemt at tage noget ud til aftensmad. Hvis ikke den lå så tæt på, ville jeg aldrig handle der,« siger Anna Kjær:
»Jeg gider ikke betale 25 kroner for en pakke pålæg, når jeg kan få noget lignende til 10 kroner i en discountbutik. De kører nærmest sommerhuspriser derovre.«
Hun har da også taget konsekvensen.
Når hun handler stort ind til weekenden, kører hun oftest i Lidl.
Hun vurderer selv, at det ville koste hende omkring 100 kroner mere om ugen, hvis hun lod dovenskaben sejre totalt og udelukkende købte sine varer i Brugsen.
En udregning, som ikke er helt skæv.
I starten af oktober sammenlignede B.T. 11 supermarkedskæders priser på 97 varer.
Der viste det sig, at hvis man går fra at handle i en af de fire dyreste kæder i pristjekket - Spar, Meny, Kvickly og SuperBrugsen - til en af de tre billigste - Lidl, Rema 1000 og Aldi - er der alt mellem seks og 15 procent af spare.
På et årligt madbudget i en gennemsnitlig dansk husstand er det en potentiel årlig besparelse på alt mellem godt 2.100 kroner og 5.400 kroner om året.
Overordnet kan der være meget at vinde, hvis man undlader at være en doven forbruger. Selv hvis du skifter fra discountbutikken Fakta til discountbutikken Lidl, kan der være 1.800 kroner at spare om året.
»Man kan virkelig hente nogle penge her,« siger Martin Salamon, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk:
»Når man vælger supermarked af ren vane, fordi det ligger tættest på, er det jo, fordi det er dejligt nemt. Det har også en værdi i sig selv. Men det er da en god idé at se sig om og prøve andre butikker. I mange tilfælde er der altså penge at spare og nye varer at opdage, hvis man bevæger sig lidt.«
Netop det med at bevæge sig har 59-årige Helle Klareskov fra Lystrup nær Djursland svært ved.
Hun er gangbesværet.
Derfor kan hun sjældent overskue at tage bussen til en af byens billigere supermarkeder.
Til gengæld ligger SuperBrugsen 200 meter fra hendes hjem.
Det glæder hende, at der er et supermarked lige i nærheden.
Men at det lige netop er den kæde, kan mærkes på pengepungen.
»Det er i dén grad penge ud af vinduet, men hvad pokker skal jeg ellers gøre?,« siger Helle Klareskov:
»Jeg forsøger at gå efter nogle af deres billigere varer, for det har de faktisk også. Lå der en Netto eller Lidl i gå-afstand, ville jeg nok også gå derind, men jeg må handle, hvor jeg kan, og det er oftest i SuperBrugsen, fordi den er tættest på.«
Der er dog også andre rigtig gode grunde til, at folk handler i de lidt dyrere kæder.
»Det synes jeg, hører med til historien,« siger Bruno Christensen:
»Måske er de her butikker dyrere, men der er også mange, som ganske enkelt kan lide at komme der, fordi man kan få kvalificeret service og stort udvalg - og gerne betaler lidt mere for det.«
