Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Så gik den ikke længere.

Efter flere måneder med eksplosive prisstigninger på fødevarer i landets supermarkeder er kunderne for alvor begyndt at reagere. En reaktion, som kan vise sig at være ildevarslende i et bredere perspektiv.

En række nedslagspunkter den seneste uge taler sit tydelige sprog.

Onsdag i den forgangne uge kom der et tweet fra Salling-chef Per Bank, som driver Netto, Føtex og Bilka, hvor han forklarede, at salgstallene for fire uger i juni var i indeks 100,6.

Det vil sige, at Salling Groups butikker havde omsat for stort set det samme beløb som sidste år, selvom inflationen – prisudviklingen på fødevarer – i samme periode har været 10,1 procent.

Havde kunderne købt det samme som for et år siden i Netto, Føtex og Bilka, havde Salling Groups indeks altså ligget tættere på 110.

Få dage forinden havde tal fra Danske Bank vist, at danskernes dankortforbrug i supermarkederne kun var to procent højere end samme periode i 2019.

»I lyset af at priserne på blandt andet fødevarer er steget med mere end ti procent siden dengang, så svarer det til et betydeligt realt fald,« skrev Louise Aggerstrøm Hansen, cheføkonom i Danske Bank.

Danskernes forbrug i supermarkederne er ganske enkelt bremset op på grund af de stigende priser.

I stedet for bare at købe de samme varer og altså øge vores dagligvarebudget med ti procent skærer vi ned.

Det samme ses ikke i forhold til indkøb af benzin og diesel, ligesom danskerne faktisk bruger voldsomme summer i forhold til tidligere år på at købe rejser, viser tal fra Danske Bank.

Vi 'straffer' altså især supermarkedskæderne for de højere priser, og det gør vi ved at købe færre eller billigere varer, når vi er der.

I Arbejdernes Landsbank minder cheføkonom Jeppe Juul Borre om, at faldet i forbruget i supermarkederne også skal ses i det perspektiv, at det var enormt højt sidste år. Men:

»Der er ingen tvivl om, at vi ser et forbrug i dagligvarehandlen, som peger ned. Vi nedprioriterer detailvarer og bruger så i stedet flere penge på rejser og restauranter,« forklarer Jeppe Juul Borre:

»Det skal også ses i det lys, at pris suverænt gennem flere år har været det vigtigste for danskerne i supermarkedet, også vigtigere end kvalitet og smag. Så danskerne er vant til at spare og være kreative i supermarkederne, og det ser vi så i høj grad nu, hvor priserne er steget markant.«

I et bredere perspektiv kan nedgangen i vores forbrug i supermarkederne være tegn på, hvad der venter de kommende måneder i andre dele af dansk økonomi.

»Vi forventer, at privatforbruget over en bred kam kommer til at dampe af på grund af den høje inflation,« siger Jeppe Juul Borre og fremhæver, at privatforbruget allerede faldt med to procent i årets tre første måneder og havde indflydelse på, at dansk økonomi skrumpede med 0,5 procent i samme periode:

»Privatforbruget står for næsten halvdelen af den økonomiske aktivitet i Danmark. Så når privatforbruget falder, vil det også give genlyd i den brede økonomi.«

Andre læser også