Hvis du hører til dem, der har sat næsen op efter at få en mærkbar inflationshjælp fra regeringen, risikerer du af få en lang en af slagsen.

Der er nemlig efter alt at dømme langt færre penge i pakken med inflationshjælp, end der kunne have været.

Pengene til den danske inflationshjælp skal i høj grad findes ved at beskatte de tårnhøje, overnormale profitter, som elproducenter og elmellemhandlere har høstet som følge af de voldsomt høje elpriser samt gennem en ekstra beskatning af fossile energiselskabers ekstraordinære overskud.

Hele tusind milliarder kroner forventede EU-Kommissionen i efteråret, at medlemslandene vil få ind på den manøvre. Det svarer til over ti milliarder kroner til den danske statskasse målt ud fra Danmarks størrelse.

Men selvom netop Danmark har presset på, for at få beskatningen igennem på EU-niveau – en EU-lovgivning, som faldt på plads 8. oktober 2022, og som Danmark nu skal følge – bliver der ikke mange penge at dele ud af i Danmark på den konto.

SVM-regeringen har nemlig valgt at indføre beskatningen så lempeligt som muligt og friholder mellemhandlere af el, der ellers har spundet guld på at spekulere i elprisernes himmelflugt.

Det betyder, at beskatningen i Danmark kun kommer til at indbringe 1,2 milliarder kroner i 2023, mens der vil være et underskud på en halv milliard kroner for staten i 2024-2025, viser dokumenter fra Skatteministeriet, som B.T. er i besiddelse af.

Hvis de 1,2 milliarder kroner i 2023 fordeles ligeligt mellem de 4,7 millioner danskere over 18 år, er der 255 kroner til hver – såfremt de udbetales skattefri.

Pelle Dragsted, finansordfører for Enhedslisten.
Pelle Dragsted, finansordfører for Enhedslisten. Foto: Mathias Svold
Vis mere

Det kan man eksempelvis købe syv-otte pakker økologisk smør på 200 gram for.

Folketingets partier er for ganske nylig blevet briefet af Skatteministeriet om, hvordan regeringen agter at gennemføre EU-aftalen om beskatning af overnormale profitter i energibranchen.

Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, var med til briefingen, og han er chokeret over regeringens tilgang.

»Det er en skandale. Danmark har med EU-forordningen lov til at beskatte elmellemhandlerne, som i den grad har skummet fløden, men har valgt ikke at gøre det,« siger han og tilføjer:

»Danmark har også lov til at beskatte oliesektoren med mindst 33 procent i både 2022 og 2023. Her siger regeringen så, at det ikke skal gælde i 2022, hvor sektoren scorede de rigtig store gevinster, men kun i 2023 og kun med 33 procent, selv om det er mindstekravet.«

Konsekvensen er ifølge Pelle Dragsted klar.

Det tocifrede milliardbeløb, som Danmark kunne have fået ind i statskassen til inflationshjælp til danskerne, er nu skrumpet til en milliard kroner. Altså en promille af de 1.000 milliarder kroner, som EU-formand Ursula von der Leyen i efteråret anslog, at beskatningen vil indbringe på EU-plan.

»Det betyder, at danskere bliver snydt for at få de penge tilbage, som de har betalt for meget for deres el, og at selskaberne kan beholde en stor del af de her ekstra profitter,« siger Pelle Dragsted og tilføjer, at han og Enhedslisten vil forsøge at påvirke regeringens lovslag, så der kommer flere penge i kassen til inflationsramte danskere.

Skatteminister Jeppe Bruus påpeger over for B.T., at priserne på el, gas og olie er faldet siden EU-Kommissionen meldte de 1.000 milliarder kroner ud i efteråret 2022, og at der blandt andet derfor kommer færre penge i statskassen til inflationshjælp.

Samtidig har det ikke været muligt for regeringen, EU-Kommissionen eller andre sammenlignelige EU-lande for nuværende at finde en model, der kan bruges til at beskatte elmellemhandlernes overnormale profitter, siger Jeppe Bruus:

»Det er faktisk regeringens prioritet, men det er ikke lykkedes at lave en model for det, men vi arbejder videre på at lave en model for det, hvis vi i fremtiden står i en lignende situation.«

Regeringen vil ifølge regeringsgrundlag fremlægge en inflationshjælpepakke i januar i år. Holder den tidsplan, Jeppe Bruus?

»Det vil vi gøre inden for kort tid.«

Det var hverken et ja eller nej?

»Det vil vi gøre inden for kort tid, og januar er jo ikke slut endnu.«

Skal jeg forstå det på den måde, at I når det inden for den tidsfrist, I har givet jer selv?

»Som jeg sagde: Januar er ikke slut endnu. Vi vil gøre det inden for kort tid. Det provenu, der er på 1,2 milliarder kroner, vil vi foreslå bliver ført tilbage til inflationshjælp.«

Vil I indkalde alle Folketingets partier til forhandlinger om inflationspakken?

»Det her er et lovforslag, som handler om indtægtsloft (på el, red.) og solidaritetsbidrag (på fossile energiselskaber, red.), altså om finansieringen af inflationspakken, som vi kommer til at forhandle med Folketingets partier.«

Det tog jeg som et ja til, at alle Folketingets partier vil blive indkaldt til forhandlinger om inflationspakken?

»Ja.«