Det går godt for Dansk Træemballage.

For i løbet af de seneste to år er selskabets overskud eksploderet og er alt i alt endt på over en halv milliard kroner. 

Ifølge Børsen viser det nye regnskab for 2022 et plus på 292 millioner kroner – efter 220 millioner kroner året inden.

Til sammenligning var overskuddet i 2020 'blot' på 70 millioner kroner.

»Jamen, der har generelt været medvind alle steder i forretningen,« lyder den rolige forklaring fra bestyrelsesformand Peter Bisgaard Jensen.

Det er ikke mindst ydre omstændigheder, der har været med til at fylde bankkontoen op.

Eksempelvis har manglen på træ presset priserne op, hvilket krigen i Ukraine har været med til understøtte.

Dansk Træemballage producerer blandt andet træemballage og paller: Her er de såkaldte europaller således tredoblet i pris.

Selskabet laver også træpiller, der har været ekstremt populære og dyre på grund af de stigende energipriser.