Der var store planer, men sådan gik det ikke.

Den danske virksomhed Speedrecruiters ville til udlandet og forsøgte derfor at rejse næsten 30 millioner kroner ved en børsnotering.

Men ifølge Børsen blev noteringen afbrudt i sidste øjeblik.

Og nu er de gået konkurs, fremgår det af Statstidende.

»Det har jeg faktisk ingen kommentarer til. Der kommer noget nyt inden så længe. Så kan vi snakkes ved om det,« siger hovedaktionær Michael Lunderskov til Børsen uden at ville uddybe yderligere.

Børsnoteringen skulle ifølge Børsen havde sat turbo på salget af firmaets software til rekrutteringsbranchen.

Michael Lunderskov stiftede virksomheden i 2012 og var indtil februar i år også administrerende direktør og dermed ansvarlig for den fejlslåede børsnotering.

Ifølge bestyrelsesformanden i selskabet, Jesper Møller, var den fejlslåede børsnotering direkte årsag til, at Speedrecruiters nu er gået konkurs.