Aktien hos den danske bank Totalbanken stiger i vejret onsdag morgen.

Ved børsåbningen er aktien steget mere end 43 pct.

Det sker efter nyheden om, at bestyrelsen i Totalbanken er blevet enig med Sparekassen Danmark om at fusionere. Efter fusionen vil det være sparekassen Danmark, som bliver den fortsættende virksomhed.

Som følge af aftalen vil aktionærerne i Totalbanken vil ifølge aftalen modtage 233 kr. i garantikapital i Sparekassen Danmark per aktie i Totalbanken. Det svarer til en præmie på godt 49 pct. i forhold til kursen på Totalbankens aktie tirsdag i 156 kr.

Læs også: Sådan blev boligøkonomen gældfri på den halve tid

Totalbankens fire største aktionærer, som repræsenterer en samlet andel af aktiekapitalen på 57,5 pct., har givet forhåndstilsagn til fusionen.

For at fusionen kan blive en realitet, skal forslaget godkendes på en ekstraordinær generalforsamling i Totalbanken til august, og ved et repræsentantskabsmøde i Sparekassen Danmark i samme måned.

Derudover skal fusionen også godkendes af Finanstilsynet og konkurrencemyndighederne.

Husk at du kan logge ind på Euroinvestor.dk og følge kurserne i realtid.

Læs også: 7 lette råd: Sådan kommer du i gang med at investere

Se listen: Så stort potentiale ser analytikerne i de store danske aktier

Denne artikel er fra Euroinvestor