For Maria Fræer startede det dagen efter, Mette Frederiksen lukkede Danmark ned. Hun er folkeskolelærer og underviser nu sine elever hjemmefra. Og med hjemmearbejde er der kommet mere mad.
Tre daglige måltider er blevet suppleret med et par ekstra mellemmåltider. Frokosterne er blevet lidt større. Hun har bagt kage og boller et par gange, fordi hun også har tre af husstandens fire børn derhjemme.
»Jeg følger med på vægten og kan se, at jeg allerede har taget 800 gram på,« siger 33-årige Maria Fræer fra Silkeborg:
»Jeg tager mig også et glas rødvin om aftenen, det plejer jeg jo heller ikke. Det er nok ikke det bedste. Der er gået lidt hygge i måltiderne, fordi alt er vendt op og ned. Lidt slik og kage skaber tryghed. Man bliver lidt mere large i den her tid.«
Hundreder af tusinder af danskere vil kunne nikke genkendende til det, Maria oplever i disse tider, hvor mange er isoleret i deres hjem.
På sociale medier florerer adskillige jokes, der alle hentyder til, hvor meget mere, vi danskere spiser, når vi arbejder hjemme.
Men de ekstra ture ud til køleskabet kan blive en dyr fornøjelse. Også fordi danskerne samtidig ikke får bevæget sig i samme omfang, som når vi til hverdag skal til og fra arbejde, institutioner, eller når vi går i de træningscentre, som lige nu er lukket ned i hele landet.
»Vi sidder meget stille lige nu. Vi får set en masse Netflix, og den slags har vi danskere altid forbundet med at stoppe i hovedet,« siger Martin Kreutzer, ernæringsekspert og personlig træner:
»Der er en klar slagside sundhedsmæssigt af den krise, vi går igennem lige nu. Der ligger et ret stort tab af form og fitness her, og der er mange, der kommer ud på den anden side med ekstra deller.«
Martin Kreutzer har faktisk et ret præcist bud på, hvilken tilstand mange danskere vil være i, når de møder op på arbejde efter krisen.
»Spiser man 3-500 kalorier mere om dagen og bevæger sig mindre, så tager man meget nemt 3-4 kilo på over en periode på 4-8 uger. Og samtidig er man gået 25 procent ned i fysisk formåen rent konditionsmæssigt. Så det er dyrt.«
Også på Nørrebro i København har den 47-årige socialpædagog Liselotte Voss tillagt sig flere usunde vaner under corona-krisen.
Hun går stadigvæk på arbejde, men hun kan ikke længere løbe hver dag og tage i fitnesscenter, som hun plejer. Og så er der begyndt at ryge en del søde og salte sager ned.
»Ens normale hverdagsmønster er jo totalt ændret. Det hele er rykket op med roden. Det påvirker mig oppe i hovedet, og så går jeg hen til skuffen i stedet for og ser, hvad jeg nu kan spise,« forklarer Liselotte Voss:
»Jeg kigger efter ting som slik og snacks. Jeg ved, de er der. For når vi er i supermarkedet i øjeblikket fylder vi lidt ekstra i kurven. Det er jo lidt synd for os alle, synes man. Min mand er slank, og han fylder ekstra i kurven, for han synes også, det er lidt en hyggetid.«
Liseotte Voss frygter, at corona-krisen kommer til at sætte sig i form af lidt ekstra vægt.
»Mange af mine venner tagger hinanden på et billede på sociale medier. Det er en oppustet giraf, og så skriver folk, at det er os efter corona-krisen. Jeg tror, vi er mange i samme båd.«
Og det er der næsten ingen tvivl om, at vi er, mener Martin Kreutzer. Lige netop det med, at folks mentale tilstand under corona-krisen påvirker kost- og motionsvaner, kan spille en stor rolle.
»Der er mange, som går rundt og er stressede og angste over den her situation. Det er en højstress-situation, vi er i, fordi der er en masse usikkerhed. Og det fører ofte til uhensigtsmæssig adfærd,« siger Martin Kreutzer:
»Det er både trøstespisning og trøstedruk. Vi dulmer den nedtrykthed med alt muligt. Og det kan ofte være junk. Vi spiser langt mere comfortfood (red. trøstemad) i de her situationer. Så der foregår en belastning af kredsløbet hos mange danskere nu, og det skal vi altså være opmærksomme på.«
