Tidlig morgen den 10. juni 1942 omringede nazitiske besættelsestropper den tjekkiske by Lidice. Alle mænd over 15 blev ført ud til en gård i udkanten af byen, hvor de fra klokken syv om morgenen frem til sen eftermiddag blev skudt i grupper af fem.
Godt 200 børn og kvinder fra byen blev sendt i koncentrationslejr, hvor de fleste blev gasset. Bygningerne blev brændt ned og sprængt i luften. Byens kirkegård blev gravet op og plyndret. Lidice blev pulveriseret.
Den forfærdelige ugerning var en af flere nazistiske hævnaktioner beordret af Adolf Hitler, efter SS-Obergruppenführer Reinhard Heydrich, der var leder af besættelsesmagten i Tjekkiet, var blevet snigmyrdet i Prag nogle måneder forinden.
Siden har byen Lidice været symbolet på det overgreb, der skete på Tjekkiet under den nazistiske besættelse. Et monument over den lidelse, tjekkerne gennemgik.
Og Lidice har fremstået som den uskyldige by, som blev offer for nazisternes morderiske tendenser.
Men pludselig er der sket noget, som har fået debatten om det tjekkiske symbol til at eksplodere i et sådant omfang, at det skaber rystelser i det tjekkiske samfund og politiske etablissement, skriver The Guardian.
For et par år siden gravede den tjekkiske historiker Vojtech Kyncl et dokument frem, som viste, at en eller flere af indbyggerne i Lidice måske ikke som var så pletfri, som folkefortællingen ellers lød.
Få måneder før udslettelsen af Lidice mødte politiet nemlig op i byen og arresterede en kvinde ved navn Stepanka Mikesova. Hun var konverteret til kristendom for at skjule, at hun var jøde.
I det dokument, Vojtech Kyncl havde gravet frem, stod det klart, at arrestationen af kvinden var sket, fordi en anden kvinde fra byen Lidice havde stukket Stepanka Mikesova til Gestapo.
Den jødiske kvinde blev anholdt, overleveret til Gestapo og sendt til koncentrationslejren Auschwitz, hvor hun døde få måneder senere.
Den information kom frem i et tv-program, der blev sendt på tjekkisk tv i en dokumentarudsendelse sidste juni. Det var den kvindelige direktør for for Lidice-museet, Martina Lehmannová , der fortalte historien på kamera.
Og så brød helvede løs.
En gruppe kvinder, hvoraf en af dem er datter til den kvinde, der skulle have stukket den jødiske kvinde til Gestapo, blev så rasende, at de henvendte sig til en række fremtrædende politikere i Tjekkiet.
De mente, det var grotesk bagvaskelse og at skænde det historiske minde om Lidice.
Og rigtigt nok: Pletten på Lidices renomme, som altså har fungeret som en form for martyrium i tjekkisk historie, var for hård kost for den politiske elite.
Den kvindelige museumsdirektør Martina Lehmannová fik et ultimatum af den tjekkiske kulturminister:
Hun kunne sige op eller få en fyreseddel. Hun valgte at sige op. Og det har 10 andre bestyrelsesmedlemmer på museet så siden gjort i protest.
Den politiske indblanding er nemlig blevet mødt med dyb bekymring.
Ikke mindst fordi, at man flere steder i Tjekkiet frygter, at regeringen politiserer landets historieskrivning frem for at lade historikerne gøre deres arbejde.
Martina Lehmannová har selv sagt følgende om processen:
»De ville have mig til at sige, at det aldrig var sket. De ved, at historien er sand, men problemet er, at det mudrer fortællingen om Lidice. Det ødelægger billedet af, at hele byen var rene ofre,« siger Martina Lehmannová:
»Der er mange historier fra Andens Verdenskrig, som er komplicerede. Men nu er vi i det 21. århundrede, og vi kan ikke bare vælge og vrage informationer fra fortiden.«
Historikeren Vojtech Kyncl fasholder også, at historien er sand. Han fastholder, at han har beviser i form af politibetjentens rapport fra dagen, hvor han anholt den dødsdømte jødiske kvinde.
Også mange videnskabsfolk bakker op om den fyrede direktør og udtrykker bekymring for en politisering af forskning i Tjekkiet.
