Et gigantisk brandudsalg af tøj og sko kan vente på den anden side af coronakrisen.

Det siger eksperter og folk i modebranchen til Finans.dk.

Gågader ligger øde hen. Storcentrene er lukkede, og i de få butikker, der har åbent, er der langt mellem kunderne.

Tøjbranchen er særdeles hårdt ramt af coronakrisen.

Coronakrisen kan ende med Danmarkshistoriens største udsalg, forudser folk i modebranchen. (Arkivfoto)
Coronakrisen kan ende med Danmarkshistoriens største udsalg, forudser folk i modebranchen. (Arkivfoto) Ida Guldbæk Arentsen

Hver dag har sine historier om tekstilvirksomheder og tøjbrands, der er truet af konkurs, kollapser eller må lukke.

Coronakrisen kommer på det værst tænkelige tidspunkt for detailhandlen.

Den nye forårskollektion er kommet, og hylder og lagrene bugner med tøj, som lige nu ikke kan sælges, og som risikerer at være uaktuelt, når landet åbner igen.

Samtidig er mange tøjbutikker og producenters økonomi pressede, og pengekasserne er tomme rundt omkring.

(Arkivfoto)
(Arkivfoto) Ida Guldbæk Arentsen

Derfor forudser flere folk i modebranchen, at der venter et gigantisk udsalg af tøj og sko på den anden side af krisen.

»Vi har en situation med overophobning af tøj allerede nu, så det udløser sikkert Danmarkshistoriens største udsalg. Proppen er sat i for salget, mens selskaberne i alle led lider under mangel på likviditet. Det bliver en svær øvelse at komme i gang igen.«

Det siger direktør i organisationen Wear under Dansk Erhverv, Nikolai Klausen, til Finans.dk.

Samme vurdering lyder fra Dansk Detail, som organiserer sko- og tøjbutikker rundt om i landet.

(Arkivfoto)
(Arkivfoto) Ida Guldbæk Arentsen

Administrerende direktør Jens Birkeholm mener, at der efter coronakrisen vil være en stor mængde tøj, som skal sælges.

Her vil udbud og efterspørgsel efter hans mening betyde, at priserne styrtdykker.

Derfor efterlyser modebranchen lige nu støtte til usælgelige varelagre.

Nikolai Klausen i Wear peger også på, at en periodisk momsfritagelse for detailhandlen kan være en mulighed.