Danskerne kan se frem til at få høje lønstigninger.
Allerede i år vil lønmodtagerne på det private arbejdsmarked få en lønstigning på 4,5 procent, og i 2024 vil den gennemsnitlige løn på det private område stige med yderligere 5,3 procent.
Det vil fremgå af regeringens økonomiske redegørelse, som regeringen præsenterer torsdag klokken 12, erfarer B.T.
Det vil ifølge regeringens økonomiske prognose for 2023-2024 betyde, at reallønnen vil stige i både 2023 og 2024, hvor inflationen ifølge regeringens prognose vil lande på henholdsvis 3,9 procent i 2023 og 2,8 procent i 2024.
Dermed vil lønmodtagerne i år og næste år ifølge regeringens prognose indhente en stor del af deres voldsomme reallønsstab i 2022, hvor prisstigningerne stak helt af fra lønudviklingen.
Prognosen er imidlertid forbundet med usikkerhed, og regeringen lægger i sin økonomiske redegørelse til grund, at de høje lønstigninger ikke sætter gang i en skadelig løn-pris-spiral, som ifølge regeringen vil forlænge perioden med høj inflation.
Regeringen betragter i sin prognose de høje lønstigninger i 2023-2024 som en 'engangsreaktion' på den høje inflation og forventer, at lønstigningstakten vil falde ved de næste overenskomstforhandlinger på det private område om to år.
Sker det ikke, vil det ifølge regeringens prognose indebære »en stor risiko for, at pris- og lønudviklingen bliver gensidigt forstærkende, og at inflationen vil bide sig fast i længere tid«.
Offentligt ansattes løn følger udviklingen på det private arbejdsmarked, da offentligt ansattes løn efterreguleres med cirka et års forsinkelse.
Personer på overførselsindkomster får efterreguleret kontanthjælp, førtidspensionen og andre ydelser med cirka to års forsinkelse.
