El- og gasprisernes himmelflugt har de seneste måneder givet anledning til frustrationer i hele Europa.

Og nu er der endnu en grund til frustration herhjemme.

For selvom de omkring 400.000 husstande i Danmark med gas sparer på forbruget, er det ikke sikkert, at de slipper for at betale en dyr regning, skriver TV 2.

Ifølge mediet bruger gasindustrien nemlig stadig en gammel målemetode, hvor den er baseret på én måling om året. Det betyder, at den ikke tager høje for, hvilke måneder gassen er blevet brugt.

Selskaberne kan altså ikke se, hvornår kunden sparer på gassen i og med, at det samlede antal kubikmeter spredes udover hele året.

Ifølge TV 2 kan en familie derfor opleve, at hvis de har været ude og rejse en hel vinter, hvor de derfor ikke har brugt gas, få en regning, hvorpå der står, at gasfyret har været kørende, mens de har været væk

Prisen på gas er det seneste år steget med mere end 180 procent.