Er du en af de tusinder af danskere, som stadig bruger Windows 7?

Så er din computer nu i fare, og det bliver kun værre for hver dag, der går.

14. januar udsendte Microsoft for absolut sidste gang sikkerhedsopdateringer til styringssystemet, som er det næstmest udbredte udgave af Windows i Danmark efter det nyere Windows 10.

Ifølge analysefirmaet Statcounter er der stadig installeret Windows 7 på 7,82 procent af de computere, der bruger Windows som styresystem, her i Danmark. På verdensplan er tallet hele 26,79 procent.

Du kan sagtens fortsætte med at bruge Windows 7 som hidtil, men risikoen for hackerangreb stiger i takt med, at styresystemets sikkerhedsopdateringer bliver mere og mere forældede.

»Når du ikke opdaterer, er der en risiko. Dataangreb sker hele tiden, så det er vigtigt at sikre sig,« siger Bente Hoff, som er leder af Norges nationale cybersikkerhedscenter (NSM), til norsk TV 2.

Skæringsdatoen for opdateringerne blev allerede meldt ud, da Microsoft lancerede Windows 7 i oktober 2009.

Du kan opdatere til Windows 10 her.