Søndag var jeg en tur rundt i flere supermarkeder med ungerne for at købe ind til den kommende uge.

Et par dage forinden havde jeg hørt, at der – igen – var prisstigninger på vej i Salling Groups butikker startende mandag. Allerede søndag var der taget hul på festlighederne, kunne jeg konstatere.

Priserne på flere af de kager, mine børn altid forsøger at lokke mig til at købe i Føtex, var steget i pris – for anden gang i år.

Da jeg så mødte på arbejde mandag morgen, var redaktionens tv-skærme domineret af Per Bank, topchef i Salling Group, som kørte i loop på TV 2 News.

Han sad og forklarede prisstigninger i Salling Groups butikker, efter appen Beepr havde registreret, at mange tusinde varer var steget i pris over natten i Bilka og Føtex.

I stedet for at gemme sig sad Per Bank og fortalte, at det nu bliver dyrere at købe mad i de butikker, han er topchef for.

Det gør man ikke. Det skræmmer kunder væk. Men det gjorde Per Bank.

Det var klogt. Både fordi han tog kontrol med fortællingen – klassisk pr-strategi – men også fordi det er ærligt og redeligt.

Enormt ildevarslende var det dog også.

For alle forbrugere, der ikke har mulighed for at kaste om sig med penge, bør det få nakkehårene til at rejse sig.

Det er ikke mere end et år siden, at Føtex kørte kampagnen 'prispres' med sænkede priser. Nu sidder Salling Groups topchef og annoncerer prisstigninger på landsdækkende tv.

Det sker, efter vi også i starten af året så en seriøs byge prisstigninger i supermarkederne. Det strammer for alvor til.

Fødevarer var i gennemsnit 5,7 procent dyrere i februar 2022 end februar 2021. Historiske tal. Og det bliver værre.

Er der virkelig belæg for at hæve priserne så meget?

Svaret er mudret.

Der er ingen tvivl om, at supermarkedskæderne er kommet under pres, fordi omkostningerne er steget.

De har brug for at få nogle flere penge i kassen for at følge med og bevare overskudsgraden.

Men der smøres også tykt på flere steder. I nogle tilfælde rigtig tykt.

Jeg har personligt talt med medarbejdere i branchen, som kan se, hvad de køber varer ind til, og hvad de sælger dem for.  Avancen er, på nogle varer i nogle butikker, tårnhøj.

Nogle af de her prisstigninger sker, fordi kæderne forventer stigende priser.

Det er altså ikke kun for at dække stigende omkostninger, der allerede har ramt. Det er også for at dække omkostninger, der ikke har ramt endnu.

Aldrig har der været større årsag til at være kritisk forbruger.

Foden er nu hamret i bund på prisstignings-speederen. Alt stiger i pris alle vegne. Som forbrugere kan vi nærmest ikke holde styr på det længere.

Supermarkederne kan ikke lade chancen passere.

Efter mange år med historisk priskonkurrence er der nu åbnet for, at supermarkederne kan slippe af sted med at lade priserne stige kraftigt. Det vil være naivt at tro, at der ikke er aktører, som udnytter det her unikke vindue.

Men nogle supermarkedskæder vil styre sig og forsøge at holde igen.

Og det er her, din kritiske sans kommer ind i billedet. Hvis ikke du i forvejen er tilbudsjæger og dybt prisbevidst, så er det nu, du skal blive det.

Vi må aldrig undervurdere den magt, vi har som forbrugere. Køber vi varerne de billigste steder, vil markedet følge den vej, kunderne går.

Det er tid til at stemme med fødderne og indkøbskurven og statuere eksempler.