Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Boligejere må gnide sig en ekstra gang i øjnene i disse dage – og det er ikke, fordi der er sket noget godt!

For bare 17 måneder siden kunne boligejerne valse ud af banken med et 30-årigt afdragsfrit lån med en fast rente på bare én procent i hånden.

Et populært lån for mange seniorer, der med drømmelånet kan forsøde pensionisttilværelsen, fordi det giver ekstra luft i økonomien med både lav rente og afdragsfrihed til deres dages ende. Bogstavelig talt.

I dag – bare halvandet år senere – er renten katapulteret op i fem procent.

Det er Nordea Kredit, der som det første realkreditinstitut har åbnet femprocentslånet med 30 års afdragsfrihed.

»Det er særligt ærgerligt for de boligejere, der nærmer sig pensionsalderen, og som havde regnet med, at afdragsfriheden ville give dem en stor frihed i deres budget i seniorårene. Nu er renten steget, og det har fået stor betydning for den månedlige ydelse,« siger chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Rentehoppet er virkelig noget, der kan mærkes i husholdningsbudgettet.

De boligejere, der nåede at få fingre i det 30-årige afdragsfri lån med en rente på én procent, har en månedlig ydelse på beskedne 980 kroner efter skat for hver lånte million.

Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.
Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.
Vis mere

Hvis man tager udgangspunkt i et pensioneret ægtepar med en restgæld i huset på to millioner kroner, koster det altså kun parret 1.960 kroner om måneden at have lånet.

Hvis man skal tage lånet i dag, er den månedlige ydelse steget til 3.250 kroner for hver lånt million.

Med en restgæld på to million kroner hedder den månedlige ydelse pludselig 6.500 kroner efter skat.

Den månedlige ydelse er altså steget 4.540 kroner svarende til 54.480 kroner om året på et lån på to millioner kroner. År efter år i 30 år.

Det er penge, som pensionistparret med 1-procentlånet hvert eneste år kan bruge på ferier, god mad og rødvin og ture med børnebørnene, mens pensionistparret med 5-procentlånet må sende pengene til realkreditinstituttet.

»Når man skal betale en højere ydelse på realkreditlånet hver eneste måned i 30 år, så er det noget, der kan mærkes på økonomien. Rentestigningen er kommet hurtigt og brat, og den betyder, at nogle pensionister vil have mindre at gøre godt med, end de havde håbet på,« siger Lise Nytoft Bergmann.

De voldsomme rentestigningerne er også noget, der kan mærkes, når man ser på, hvor meget de samlede betalinger over alle 30 år løber op i.

Optager man et 30-årigt fastforrentet lån med 30 afdragsfrie år og en rente på fem procent, vil man med et lån på to millioner kroner have lagt 4.388.000 kroner i renter, bidrag og den endelige indfrielse af lånet, når de 30 år er gået.

Da renten var nede i én procent, lå den samlede betaling på et lån på to millioner på 2.754.00. kroner. Det svarer til, at det er blevet hele 1.634.00 kroner dyrere at låne to millioner kroner afdragsfrit i 30 år.

Renterne drives især op af den galopperende inflation, som i maj ramte 8,1 procent i Euroområdet, 8,6 procent i USA og 7,4 procent i Danmark.

De høje inflationstal får panderynkerne frem hos centralbankerne, da de styrer efter at holde inflationen på cirka to procent, forklarer Lise Nytoft Bergmann.

For at tømme den løbske inflation er centralbankerne i gang med at stramme den såkaldte pengepolitik for at få inflationen ned.

Det gør de blandt andet ved at hæve renterne, og det smitter af på de danske boligrenter.

Det er 11 år siden, at renten på et fastforrentet 30-årigt lån med op til 30 afdragsfrie år sidst var oppe på fem procent.

Andre læser også