Efter flere år med stigende priser og faldende renter er danske boligejere pludselig begyndt at se overskrifter, som kan fremkalde svedperler på selv den mest rolige boligejers pande.
Corona-krisen har rystet verdensøkonomien fuldstændigt, og det præger allerede nu det danske boligmarked.
Men hvor slemt står det egentlig til? Hvad betyder det for dig? Og hvordan forholder du dig til den situation, corona-krisen har skabt på boligmarkedet?
B.T. har allieret sig med Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom ved Nordea, og Mikkel Høegh, boligøkonom ved Jyske Bank. Først ser vi nærmere på, hvad der rent faktisk er sket. Så ser vi på, hvad du som boligejer skal gøre.
Renterne er steget. Men hvor meget? Og hvorfor?
Lise Nytoft Bergmann, Nordea: »Vi fik tidligt i krisen en rentestigning, hvor vi steg fra 0,5 procent op til 2 procent på 30-årige fastforrentede lån. Nu er det faldet igen til 1,5 procent. Vi har også set rentestigninger på de korte lån. De er steget fra minusrenter til at ligge lige over nul. Renterne er steget og faldet lidt igen.«
Mikkel Høegh, Jyske Bank: »Renten er steget i den her periode, fordi investorer har manglet kontanter. For at få kontanter har de måttet sælge ud, og det er eksempelvis realkreditobligationer, der sælges ud. Når man sælger ud af noget, falder kursen, og så stiger renten.«
»Den bølge, vi har set med rentestigninger, var udtryk for lidt panik i kapitalmarkederne. Nu er renterne faldet lidt igen, og det er et tegn på, at markedet har tillid til de hjælpepakker, der kommer.«
Der har været en del snak om, at boligpriserne falder. Sker det? Og hvorfor?
Mikkel Høegh, Jyske Bank: »Det er ganske sandsynligt, at boligpriserne falder. Corona-krisen har skabt en recession, og det viser sig i første omgang ved, at antallet af handler stopper op, og at boligerne ligger længere til salg. Jeg tror, at faldet bliver lidt hårdere de første seks måneder, og at priserne så falder med 0,5 procent.«
Lise Nytoft Bergmann, Nordea: »Når renterne stiger, så stiger ydelserne på et boliglån også. Det betyder, at boligkøberne ikke længere kan blive godkendt til lige så stort et realkreditlån. Når de ikke kan det, kan de vælge at købe noget billigere, eller de kan gå ud og presse sælgerne ned i pris.«
»Begynder det at ske, vil de andre boliger se dyre ud i forhold til dem, der bliver solgt. Så falder priserne. Det bliver ikke nemt som køber at presse priserne ned. Men hvis renterne stiger, arbejdsløsheden stiger, og der kommer en usikkerhed derude, så kan det få køberne til at sige: 'Vi venter'. Og hvis liggetiderne stiger, så falder priserne.«
Mikkel Høegh, Jyske Bank: »Hvis økonomien retter sig hurtigt igen, vil boligmarkedet rette sig hurtigt. En lang krise vil til gengæld ikke være god for boligmarkedet og prisudviklingen.«
Hvad betyder det for mig, hvis min bolig falder i pris?
Lise Nytoft Bergmann, Nordea: »For langt de fleste betyder det, at man nu skal sige til sig selv, at der kommer en periode, hvor muligheden for et tillægslån ikke er så god, som den har været. For de fleste betyder det, at friværdien skrumper lidt.«
Mikkel Høegh, Jyske Bank: »Psykologisk kan det betyde en del, for mange har store formuer i mursten. Når priserne falder, bliver folk tilbageholdende med at bruge penge. Men man skal lade være med at gå i panik. Det her er ikke en boligkrise. Det er en afledt effekt af, at økonomien generelt er ramt.«
Hvad betyder det for mig, at renterne er steget?
Mikkel Høegh, Jyske Bank: »Der, hvor renten er steget mest, er på 30-årige lån med fast rente. Og dem, der i dag har fast rente, har jo fast rente. De mærker det ikke. Har du et variabelt forrentet lån (eksempelvis F1, F3, F5 osv.), kan du godt risikere, at det bliver en spids dyrere, næste gang du skal lægge lånet om. Men vi snakker stadigvæk om en rente omkring nul.«
Lise Nytoft Bergmann, Nordea: »Hvis du er blevet bekymret over uroen på markedet lige nu, skal du overveje, om du har det rigtige lån. De variable lån er steget fra negative renter til lige over nul. Hvis det gør dig nervøs, skal du bruge krisen som mulighed for at overveje, om du virkelig er så risikovillig, som du troede. Du skal tage en snak med din bank og ikke lade sig lulle ind i en falsk tryghed.«
Mikkel Høegh, Jyske Bank: »Mit råd er, at hvis du er midt i en periode på et F3- eller F5-lån for eksempel, skal du tage det roligt. Det kan være meget dyrt at lægge det lån om midt i perioden. Du risikerer at begå en dyr fejl. Lige nu er der tale om en ekstraordinær usikkerhed. Chancen for, at den usikkerhed er væk om halvandet eller to år, når lånet skal lægges om, er ret stor.«
Lise Nytoft Bergmann, Nordea: »Som reglerne er nu, er alle med variable lån godkendt til en rente på fire procent. Så økonomien kan holde til en rente med fire procent. Hvis ikke man er nervøs, kan man leve med det noget tid endnu.«
Så: Hvad skal man gøre som boligejer?
Mikkel Høegh, Jyske Bank: »Man skal passe på med ikke at lave panik-løsninger. Lige nu er der meget usikkerhed, men den usikkerhed vil nok falde, når pandemien forsvinder. Men det er klart: Er der generel usikkerhed omkring din økonomi, så snak med din bank. Ellers så slap lidt af og se tiden an.«
Lise Nytoft Bergmann, Nordea: »Langt de fleste, som ikke står og skal sælge, skal læne sig tilbage og slappe af. Mange boligejere er helt afslappede, og det skal de også være. Stigende renter ligger heller ikke i vores prognoser. Men jeg vil sige: Man skal ikke lade sig lulle ind i en falsk tryghed. Ingen kan forudse fremtiden. Hvis man er usikker, skal man tale med sine bank.«
