Mandag fik vi igen kedeligt nyt fra Danmarks Statistik, der bekræftede det, vi alle mærker hver eneste dag: Priserne på stort set alt stiger i et historisk tempo.

Og hvad gør vi så? Stadig flere danskere er begyndt at spare, og vi begynder at rette et kritisk blik mod vores egen måde at bruge penge på.

Et stigende antal danskere spørger eksempelvis sig selv, hvad det egentlig er for nogle beløb, der bliver trukket fra vores konti hver måned, og om de virkelig behøver være så store?

Et beløb, som alle vil falde over i den sammenhæng, er naturligvis udgiften til telefoni.

De seneste måneder har landets teleselskaber været særdeles aktive.

For mens reklamekampagner har buldret afsted med budskaber om, at udbydere som CBB, Oister og Eesy er enormt billige, har en bølge af prisstigninger ramt telekunder over en bred kam.

Samtidig har selskaberne blandet kortene kraftigt i deres abonnementsudvalg, hvor prispunkterne de fleste steder har taget et hop op, mens pakkerne er blevet sat anderledes sammen.

Men for en sjælden gang skyld er ramaskriget over prisstigninger udeblevet.

Teleselskabernes stigninger er nemlig – stort set – gået under radaren.

En prisstigning på ti kroner om måneden, som normalt får tusinder af danskere til tasterne i et anfald af raseri, virker nu som en dråbe i et gigantisk hav af prisstigninger.

Ikke desto mindre er den slags stigninger altid en ganske glimrende anledning til at se nærmere på, om du bliver pelset af sit teleselskab.

Er det måske ved at være tid til at spare lidt penge?

Onsdag gennemførte B.T. to pristjek af mobiltelefoni for at give dig indblik i, hvor store prisforskellene egentlig er på det her marked.

Vi gennemførte pristjek af selskabernes billigste abonnementer med mindst 5 GB data.

Og vi gennemførte pristjek på selskabernes billigste abonnementer med mindst 50 GB data.

I begge tilfælde var det ét selskab, der kom ud med det bedste abonnement.

testvinder
testvinder
Vis mere

Oister endte med en topplacering i begge kategorier og er dermed vinder af B.T.s telepristjek i juli 2022.

Forskellen fra top til bund er meget, meget stor.

Hvis du er i markedet efter et teleabonnement, som indeholder mindst 5 GB data, er der 120 kroners forskel om måneden fra selskabet i den dyreste ende af pristjekket til selskabet med det billigste abonnement.

Skifter du dyrest ud med billigst, er der altså tale om en årlig besparelse på 1.440 kroner for et abonnement.

Hvis du er i markedet efter et abonnement med 50 GB data, er der stor forskel fra top til bund.

Fra dyrest til billigst er der 140 kroners forskel om måneden, og det giver altså potentielt en årlig reduktion i udgiften på 1.680 kroner.

Så det er bare med undersøge, hvor meget du reelt bruger hver måned og så begynde at se i tabellerne efter, hvor du får dækket dit forbrug billigst!