Efter flere års intense diskussioner og forhandlinger får Europa-Parlamentet fredag et spørgsmål til afstemning, som kan få relativt stor betydning i supermarkeder og restauranter i Danmark og resten af EU.

Navnene på absolutte klassikere som burgere, bøffer, pølser og schnitzler skal nemlig til afstemning.

Det er helt konkret måden, navnene bruges på, når der er tale om vegetar-produkter – eksempelvis vegetarburger, vegetarpølse eller grøntsagsbøf – parlamentet skal forholde sig til.

Et ændringsforslag vil nemlig gøre det forbudt at bruge betegnelser som pølse, burger, hamburger, bøf og schnitzel til produkter, som ikke indeholder kød.

En af dem, som har tænkt sig at stemme for ændringsforslaget, er danske Pernille Weiss, der sidder i Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti.

»Jeg kan godt lide, at man respekterer ordenes oprindelige betydning og bruger dem om det, de rent faktisk betyder. Jeg bryder mig ikke om kopier, og der er tale om kopier, når man udvikler nye produkter og kalder dem gamle navne for at spare markedsføringsudgifter,« siger Pernille Weiss og uddyber:

»Der er forbrugere, som bliver snydt af det her og tror, at de køber en pølse, selv om det er et vegetarprodukt. Folk bliver ført bag lyset, og vores sprog for klimarigtig mad bliver fattigt og gammeldags. Der er flere og flere produkter, som får gamle navne, selv om de ikke er, hvad de giver sig ud for. Og det er ikke en god udvikling.«

At navne på vegetarprodukter er endt som et tema for Europa-Parlamentet, er flere steder blevet mødt med latterliggørelse.

Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for De Konservative, vil stemme for et ændringsforslag, der skal forbyde producenter at bruge klassiske kødnavne om vegetarprodukter.
Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for De Konservative, vil stemme for et ændringsforslag, der skal forbyde producenter at bruge klassiske kødnavne om vegetarprodukter. Foto: LINDA KASTRUP
Vis mere

Men Pernille Weiss mener, at der er mere på spil end en kamp mellem kødindustrien og vegetarer.

»Det her handler om gennemsigtighed på det indre marked. Der foregår lige nu en sprogforbistring, hvor vi tillader os at kalde fødevarer hvad som helst, så længe vi balancerer på kanten af markedsføringsloven, og rider nemt med på den grønne bølge,« siger Pernille Weiss:

»Som forbruger skal man kunne stole på, hvad det er, man står med i hånden. Jeg tror ikke, det er sundt, at vi kalder fødevarer noget, de egentlig ikke er.«

På fløjen af modstandere til ændringsforslaget er blandt andre Asger Christensen, som er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre.

Han stemmer imod forslaget og mener altså, at det er helt fint, at man eksempelvis kalder det en vegetarpølse, selv om der ikke er kød i.

»Jeg er stærkt imod overreguleringen fra EU. I mine øjne skal EU ikke diktere, hvad vi må kalde vores aftensmad. Men vi forbrugere skal selvfølgelig kunne tage et oplyst valg,« siger Asger Christensen:

»Så længe vi meget tydeligt markerer, hvad fødevarer i køledisken er fremstillet af, frygter jeg ikke, at forbrugere tager det forkerte valg. Jeg har tillid til, at danskerne nok skal gennemskue indholdet, hvis det fremgår klart og tydeligt.«

Han mener ikke, at der er nogen grund til, at kødindustrien bekymrer sig om, at produkter uden kød bruger klassiske kødnavne.

»Jeg er sikker på, at vores danske kvalitetskød sagtens kan klare sig i konkurrence med erstatningsprodukter. Personligt er jeg slet ikke i tvivl om, hvad jeg foretrækker at smide på grillen eller stegepanden,« siger Asger Christensen.

Afstemningen om kødnavnene er del af en enorm pakke af 650 ændringsforslag, som parlamentarikerne har skullet stemme om i denne uge.

Vedtager parlamentet, at vegetarprodukter ikke må kalde sig kødnavne, bliver det dog ikke til lov med det samme.

Herfra skal parlamentets holdning nemlig forhandles med rådet, som består af regeringscheferne fra EU's 27 lande, før det står klart, om et egentlig forbud gennemføres.