Da Jyske Bank i oktober begyndte at stramme gebyrskruen, så kunderne nu står til prisstigninger på 26 forskellige gebyrer, var det blot led i en tendens, som har bredt sig i danske banker de seneste år.
I takt med at bankernes indtjening er svundet ind på grund af faldende renter, har flere banker tyet til andre metoder for at tjene penge: gebyrer.
Sådan lyder det samstemmende fra Forbrugerrådet Tænk og Mybanker.
»Bankerne synger jo den her sang om, at de er presset på indtjeningen, fordi de lige nu ikke kan tjene så store summer på renter, som de har været vant til,« siger Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk:
»Nu kaster de sig så over gebyrer i stedet. For kunderne er det uoverskueligt med alle de gebyrer, og det bliver sværere og sværere at gennemskue, hvad man egentlig betaler for at være bankkunde.«
Hos Mybanker mener man, at bankerne lige nu er så presset på indtjeningen, at stadig flere bankkunder de kommende måneder vil opleve, at deres bank sender regningen videre ud til dem.
Det kan enten være ved negativ indlånsrente – hvilket betyder, at man skal betale penge for at have over et vist beløb stående i banken.
Men det vil også være i form af gebyrer.
I Jyske Bank har man eksempelvis hævet 26 gebyrer og opfundet fire nye.
Gebyret for at få en medarbejder i banken til at overføre penge fra én konto til en anden stiger eksempelvis fra 30 til 60 kroner, mens gebyret for at hæve penge i en anden banks automat er tredoblet fra fem til 15 kroner.
Selv gebyret for at have en grundkonto i banken stiger fra 360 til 480 kroner om året, skriver Finans.dk.
Og den slags gebyrer kan sagtens brede sig til andre banker.
»Renterne er faldet så kraftigt, at bankerne nu betaler penge for at have deres kunders penge stående i Nationalbanken,« forklarer Ulrik Marschall, pressechef for Mybanker:
»Den regning har vi set bankerne sende ud til deres kunder. Det er ikke alle banker, der har gjort det endnu, men vi vil se flere banker tage de skridt de kommende måneder. Og det vil blandt andet betyde flere gebyrer eller dyrere gebyrer,« siger han.
Men hvad er det så for nogle gebyrer, du betaler i din bank?
Det er meget forskellige fra kunde til kunde.
Mybanker hjælper her med at fremhæve de mest gængse gebyrer i banken:
Netbank: »Det er forskellige fra bank til bank og kundetype, men et typisk beløb er 30 kroner i kvartalet for at have netbank,« forklarer Ulrik Marschall.
En bankkonto: »Mange får en lønkonto gratis, men derfra betaler du ofte for hver konto, du opretter. Det kan være op mod 200 kroner om året.«
Betalingskort: »Et dankort koster gerne omkring 200 kroner om året, mens kreditkort sagtens kan koste mellem 500 og op mod 2.000 kroner om året, hvis man vælger et kort med rejseforsikringer og kreditmuligheder.«
At hæve kontanter: »Hæver du penge i en anden bank end din egen, koster det gerne fem kroner i gebyr,« forklarer Ulrik Marschall:
»Hæver du penge i udlandet, vil det koste dig et gebyr på 40 kroner, men så betaler du også en procentsats af det beløb, du hæver. Det kan sagtens være 1,5 procent af det samlede beløb.«
Overførsel af penge: »Hvis ikke du selv overfører via netbank, men ringer til en medarbejder og beder dem overføre, koster det hurtigt 30 kroner.«
Ulrik Marschall forklarer, at du altid vil kunne se, at du har betalt gebyrer på dit kontoudtog – pengene trækkes nemlig som en hvilken som helst anden postering.
