En lønforhøjelse, der er til at tage og føle på.

Det må man sige, at Bill Winters – administrerende direktør i den britiske bank Standard Chartered Plc – har indkasseret. 

Sidste år steg hans årlige gage nemlig med 22 procent – eller omregnet til kroner og øre – med hele 12 millioner kroner. 

Ifølge The Guardian lyder hans årsløn derfor nu på 68 millioner kroner. 

»Vi producerede stærke resultater i 2023, hvor vi forsatte med at demonstrere værdien af vores franchise og udleve vores finansielle mål,« siger direktøren selv til The Guardian.

Ifølge Finans skyldes overskuddet nok snarere de høje renter, som har givet bankkoncernen mulighed for at hæve fortjenesten på lån og realkreditlån. 

Bill Winters kan dog slet ikke være med i forhold til sin direktørkollega hos konkurrenten HSBC.

Her fik direktøren en lønstigning til omkring 92 millioner kroner.