Nu er der nyt fra Apple igen. Denne gang er det deres musiktjeneste 'Apple Music', der skal fornyes.
Det betyder, at forbrugeren fra juni vil have både det man kalde 'Lossless audio' og 'Dolby Atmos', skriver mediet Recordere. Hvis du også tænker: 'Hvad er det?', så kommer der en forklaring her:
Lossless audio betyder, at de lydfiler, der er på tjenesten, ikke er blevet komprimeret, som MP3-filer eksempelvis er. Der bliver altså ikke mistet noget data fra dem, som det ofte sker, når filer overføres fra et sted til et andet. Det betyder, at lyden er bedre.
Dolby Atmos er basalt set surround sound, som du måske kender fra nogle tv-udbydere. Det betyder, at man ved hjælp af en højtaler eller flere kan få lyden til at omslutte sig, så man føler, man kan hører den fra alle sider af det rum, lyden afspilles i.
Apple foreslår selv, at man kan sætte en højtaler op i loftet, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Det er ikke alle numre, man kan afspille på den måde, men ifølge Apple er det flere millioner. Det vil fremgå i Apple Music-tjenesten, om et musiknummer kan afspilles med Dolby atmos.
Begge dele er med til at gøre lytteoplevelsen bedre for forbrugeren.
Samtidig er det ikke noget, man kommer til at betale mere for, og det behøver for manges vedkommende ikke aktiveres på telefonen eller computeren.
Dog er der tilfælde, hvis man for eksempel har en ældre version af Apples produkter, hvor man selv skal ind og aktivere det.



