For få måneder siden så det sort ud for førstegangskøberne.

Selvom boligpriserne er dalet over de seneste syv måneder, hvor boligpriserne faldt med 2,6 procent fra november til december. Salgsprisen for januar faldt med en procent.

Det samme gjorde renterne.

Og det er godt nyt til dem, der drømmer om at købe sig en bolig, siger Henrik Hauthorn Jensen, der er tilknyttet ejendomsmæglerkæden Home, hvor han analyserer boligmarkedet til DR.

»Sidst i 2022 var renten oppe at kysse seks procent, så var den på fem, og nu er den på fire, og når man ser historisk på det, er fire procent en meget fin, lav rente. Vi er bare vant til noget, der er unaturligt lavt,« siger Henrik Hauthorn Jensen.

Da coronapandemien havde sit tag i Danmark, var der rift om boligerne, hvor man kunne få sig et boliglån på helt ned til en procent.

Men efter Ruslands invasion af Ukraine er det hele blevet vendt på hovedet igen.

Selv om det i højere grad er købers marked, vil Henrik Hauthorn Jensen ikke fraråde boligejerne at sætte deres bolig til salg nu.