Lyt til artiklen

Forestil dig følgende scenarie:

Du vågner op en morgen og ser i nyhederne, at din løn er blevet 30 procent mindre værd over natten. Det samme er din opsparing og pensionsopsparing. Møntfoden i dit land er faldet kraftigt i værdi.

Du skynder dig ned i banken og stiller dig i en lang kø for at få dine penge ud i kontanter, fordi banksystemet er under angreb fra internationale sanktioner og risikerer at kollapse.

Så forsvinder din adgang til Facebook og Twitter. Mange udenlandske nyhedskanaler på tv forsvinder.

Apple, Samsung, Microsoft og mange andre udenlandske firmaer stopper med at sælge telefoner og andre produkter i de butikker, du handler i, og alle sportsfolk fra dit land bliver udelukket fra al international konkurrence.

For borgerne i Rusland er ovenstående scenarie blevet virkelighed, efter Rusland den 24. februar indledte en invasion af Ukraine.

»En stor del af den russiske befolkning er vågnet op til, at de er i krig, at de er ramt af hårde sanktioner fra vesten, og de tænker: ‘Hvad sker der?’ Det er et chok. Det hele er gået enormt hurtigt,« siger Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier:

»Russerne har i forvejen oplevet en nedgang i reallønnen de seneste otte år i træk, og nu står de med omfattende sanktioner, som først forsvinder igen, når Putin er væk, og Rusland fører en helt anden politik. Der kan godt gå lang tid.«

Russiske Sberbank er blevet hårdt ramt af sanktioner
Russiske Sberbank er blevet hårdt ramt af sanktioner Foto: MICHAL CIZEK
Vis mere

De seneste dage er der eksempelvis begyndt at florere videoer i Rusland, hvor russiske influencers rådgiver russere til, hvilke russisk-producerede telefoner, de kan købe i stedet for Apple og Samsung, som nu forsvinder fra markedet.

Og den slags, hvor russerne må købe russisk, kommer der mere af.

»Det er et helt andet samfund, den almindelige russer står med. De har også deres egne sociale medier, eksempelvis VK, som de bruger i stedet. Men russerne vil gerne være på Facebook og Twitter, og nu bliver de så afskåret fra sociale medier, hvor de kan tale med folk fra udlandet og se udenlandske tendenser,« forklarer Flemming Splidsboel:

»De kan heller ikke rejse, og de lever nu i en paria-stat, som ser ind mod sig selv. Det er en boble.«

Formålet med sanktionerne er at presse Vladimir Putin og den russiske befolkning så hårdt, at de opgiver krigen i Ukraine.

»Jeg føler mig overbevist om, at det her vil slide rigtig meget på det russiske samfund. Det er en strategi, hvor russerne skal slides op, så de lever i en boble af fattigdom, indtil de selv bryder ud af den boble en dag,« siger Flemming Splidsboel.

Spørgsmålet er så, om det virker.

Stadig flere analytikere er begyndt at pege på, at de hårde sanktioner kan ende med at være til Vladimir Putins fordel.

At sanktionernes konsekvenser kan få russerne til at hade de lande, der har indført dem, i stedet for at hade Putin.

»Der er klart en risiko for, at de her sanktioner betyder, at russerne vender sig mod Vesten og siger: ‘Det er sgu for urimeligt’. Det kan godt blive til indædt vrede, der gør, at russerne samler sig om Putin. Sådan er det med sanktioner,« siger Flemming Splidsboel:

»Men sanktioner er det værktøj, vi har. Alternativet er krig mellem Nato og Rusland. Konsekvenserne af det er uoverskuelige.«