Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

En sur smiley og en bøde på 15.000 kroner.

Det blev resultatet af et besøg fra fødevarekontrollen 20. juni i år i en Aldi-butik i Aabenraa.

Fødevarekontrollen havde målt en temperatur på 8,8 grader i en burger, mens lufttemperaturen i køledisken, hvori burgeren og andre fødevarer lå, blev målt til 9,9 grader.

Det skriver JydskeVestkysten.

Varerne i køledisken blev efterfølgende kasseret, da det er alt for høje temperaturer.

Kontrolbesøget var det andet af to opfølgende kontrolbesøg, efter butikken på Tøndervej havde fået en sur smiley og en lidt mindre bøde på 10.000 kroner i januar i år.

Det skete for præcis samme overtrædelse.

Aldis distriktschef i området, Tim Møller, forklarer i en mail til JydskeVestkysten, hvordan overtrædelsen kunne ske to gange:

»Vi er meget kede af, at vi havde en for høj temperatur i en sektion af vores køledisk 20. juni. Temperaturen tjekkes dagligt og var okay om morgenen, men der var desværre en fejl på køleren, som gjorde, at temperaturen steg i løbet af dagen. Personalet reagerede hurtigt, da de blev opmærksomme på fejlen. Madvarerne blev kasseret, og de tilkaldte straks en køleteknikker,« skriver Tim Møller til mediet.

Han forklarer desuden, at butikken nu har skærpet sin egenkontrol.

Andre læser også