Beslutningen var allerede truffet, da Rune-Christoffer Dragsdahl i 1982 kom til verden på Midtsjælland.
Hans mor var stoppet med at spise kød i en ung alder. Hans far var 60 år gammel og havde efter en tilværelse som modstandsmand under Anden Verdenskrig grundlagt en højskole med et alternativt miljø. Et miljø, hvor man ikke spiste kød.
Rune-Christoffer var vegetar fra fødslen.
»Det var et valg, der blev truffet for mig. Men jeg har aldrig fået forbud mod at spise kød. Min mor lavede bare enormt lækker mad uden kød, så jeg havde aldrig brug for andet,« forklarer Rune-Christoffer Dragsdahl og uddyber:
»Når jeg så indimellem duftede til kød, havde jeg ikke lyst til at spise det. Det var ikke mad for mig.«
Og sådan fortsatte det op gennem Rune-Christoffers barndom og teenageår, selvom det til tider kunne give udfordringer.
Indimellem kunne det skabe dårlig stemning, hvis han kom i debat med sine kødspisende familiemedlemmer.
»Vi endte i en ophedet diskussion, hvor begge parter blev urimelige,« husker Rune-Christoffer og opremser et par andre mindre ulemper ved ikke at spise kød:
»Som teenager på McDonald's fik jeg pomfritter med pomfritter til, og op gennem min ungdom følte jeg, at jeg var til besvær, når jeg skulle på restaurant med vennerne, fordi det skulle være et sted med vegetarretter. Dem var der ikke mange af.«
På den front er der sket meget de seneste år. Supermarkedernes montrer har et støt stigende antal vegetariske og veganske produkter. Samtidig er det blevet langt nemmere at finde restauranter med vegetarretter på menuen.
I en måling fra Coop Analyse i 2020 fremgik det, at 16 procent af danskerne i dag lever fleksitarisk eller vegetarisk, hvilket betyder, at de fleste måltider over en uge er uden kød. Det var en fordobling i forhold til 2017.
Som årsag til det valg pegede flest i undersøgelsen på sundhed, mens fokus på klima og miljø var nummer to.
»Det er blevet nemmere med årene. Udvalg betyder rigtig meget. Er alternativerne tilgængelige, er det nemmere for folk at vælge kødet fra,« siger Rune-Christoffer Dragsdahl:
»Folk som mig er måske lidt mindre outsidere i dag end før i tiden.«
Selv har han arbejdet aktivt for at fremme en udvikling, hvor vegetarisk mad fylder mere på danskernes tallerken, mens kød fylder mindre.
I 2006 læste Rune-Christoffer en rapport, der udpegede kødproduktion som en af de største miljøbelastninger.
Det førte til, at han begyndte at gå ind i politiske debatter i universitetsmiljøet om sagen, skrev debatindlæg til medier og blev frivillig i Dansk Vegetarisk Forening.
Her har han været generalsekretær siden 2016. Rune-Christoffer har lært, at det handler om at gå diplomatisk til værks, når man diskuterer kød.
»Mad er en stor del af, hvem vi er. Der er enormt mange følelser i det. Det bliver meget hurtigt en identitetskamp mellem veganere, vegetarer og kødspisere. Pludselig er man imod hinanden i en skyttegravskrig. Det er enormt vigtigt at undgå,« siger Rune-Christoffer Dragsdahl.
Selv erkender han, at han selv har måttet lære at fremføre sine synspunkter på den rigtige måde og på de rigtige tidspunkter.
»Da jeg var yngre, kunne jeg godt finde på at sige til folk, at jeg syntes, det var uetisk at slå dyr ihjel og spise dem. Der bliver man hurtigt betragtet som frelst, fordi man stempler personens handlinger. Som voksen er jeg mere pragmatisk og undgår at prædike,« siger Rune-Christoffer Dragsdahl og udpeger én ting, man skal undgå:
»Diskussioner om at spise kød skal ikke foregå ved bordet. Hvis en person har fyldt kød på tallerkenen, og man sidder og siger, at det ikke er godt at spise kød, hvad skal den person så stille op? Det er helt urimeligt. Det handler virkelig om timing og tone.«
Selvom Rune-Christoffer med årene er mere blevet diplomatisk i sine bestræbelser på at fremme vegetarisk mad frem for kød, kæmper han også benhårde politiske kampe.
Lige nu er Dansk Vegetarisk Forening i gang med at anlægge retssager for at sikre, at der er vegansk og vegetarisk mad i de offentlige køkkener.
»Vi har eksempler på folk, der er indlagt med alvorlige sygdomme, som kun kan få en skål hummus og en gulerod at spise. Det kan bringe mit pis i kog, at man ikke kan sikre, at folk, der ikke har spist kød i mange år, ikke kan få noget ordentligt at spise,« siger han om retssagerne.
Og for Rune-Christoffer selv er der intet, der tyder på, at han nogensinde kommer til at smage kød.
De seneste år er han gået fra at være vegetar til at leve næsten vegansk. Og blot lugten af nogle af danskernes kød-favoritter kan få det til at vende sig i maven på ham.
»Hvis kød lugter meget kraftigt, kan jeg godt få kvalme af det. Bacon kan være en skrap omgang. Det samme gælder, hvis der steges en stor mængde smør på panden. Jeg kan sagtens færdes normalt i samfundet, men lugten af bacon kan virkelig forstyrre mig,« siger han:
»Men det er et personligt valg, om folk vil spise kød. Vores mål er bare at skabe en konstruktiv udvikling, hvor der spises meget mere grønt. Det siger de nye kostråd jo også. Man behøver ikke gå hele vejen. Hvert måltid gør en forskel.«
