Drømmer du om at kunne gå tidligt på pension og have masser af tid til lige det, du har lyst til? Altså ikke som navnkundige Arne, der efter et opslidende arbejdsliv kan gå på såkaldt tidlig pension som 64-årig, men sådan på rigtig tidlig pension. Som 45-årig.
Så skal du måske gøre som den 34-årige it-konsulent Sune Bjørn Kuhberg fra Valby.
Allerede som specialestuderende i 2014 kunne han mærke en voldsom aversion mod at skulle lænke sig selv til arbejdsmarkedets hamsterhjul og lade sig drive med rundt og rundt 40 timer om ugen i langt over 40 år.
Hans forventelige folkepensionsalder er 72 år.
»Det var simpelthen for deprimerende. Det var ikke noget, jeg så specielt meget frem til,« siger han tørt.
Han begyndte derfor at lede efter en nødudgang fra arbejdsmarkedet, allerede inden han var trådt ind.
»Jeg kiggede på en masse alternative måder at leve på. Men fællesnævneren var, at ingen af dem havde løst pengespørgsmålet.«
»Det er jo ikke svært at finde sjove måder at bo på eller spændende måder at bruge sin tid på, men problemet er, at skal man være bare nogenlunde en del af et normalt samfund, kræver det altså nogle penge.«
Mens han skrev speciale, faldt han over den internationale FIRE-bevægelse. FIRE står for Financial Independence, Retire Early. Bevægelsens tilhængere forholder sig nøgternt til det uomgængelige pengeproblem gennem intens opsparing og investering.
Sune Bjørn Kuhberg var ikke i tvivl. Her var nødudgangen. Han lagde sin første investering, mens han skrev speciale og stadig var på SU.
»Det var 5. eller 6. februar 2015. Den første investering var bare på 500 kroner på Nordnet (investeringsplatform, red.).«
I august samme år fik han sit første fuldtidsjob, og han satte straks turbo på opsparingen og investeringerne og har ikke kigget sig tilbage siden.
FIRE-bevægelsens tommelfingerregel er, at man skal have en opsparing, der er mindst 25 gange større end ens årlige forbrug, for at man kan trække sig ud af arbejdsmarkedet. For at nå derhen, når han er 45 år, skal Sune Bjørn Kuhberg spare cirka 60 procent af sin udbetalte løn op hver måned.
Det kræver dedikation og for almindelige indkomster også et lavt forbrug, og Sune Bjørn Kuhberg har begge dele.
I dag tjener han cirka 27.000 kroner om måneden efter skat som it-konsulent på Københavns Universitet. Af dem investerer han 15.000 kroner hver måned i en indeksfond med globale aktier, som historisk set giver et afkast på omkring syv procent om året.
Om 11 år har han minimum sparet 2,5 millioner kroner op, og det giver ham – med et årligt forbrug på godt og vel 100.000 kroner – friheden til at sige sit job op og leve af formuen, indtil han når folkepensionsalderen.
Han synes ikke, at han lider nogen afsavn ved at leve spartansk. Han afsætter i dag 1.500 kroner til fornøjelser og tøj om måneden.
»Nej, det har ikke været svært. Jeg har bare fortsat det beskedne forbrug, jeg havde som studerende. Man kan jo ikke savne et forbrug, man aldrig har haft,« siger han.
I dag bor han i en lejelejlighed – primært møbleret med arvestykker – i Valby med sin hustru. De klatter aldrig penge væk.
»De fleste ville blive forundrede over, hvor mange penge de ville have tilbage hver måned, hvis ikke de brugte en masse dumme penge.«
»Og det, jeg går mest op i, koster ikke noget. Det kan være at se en god film, læse en god bog, høre en spændende podcast eller lave noget med min hustru eller andre mennesker, jeg holder af.«
Hans livsvalg blive ofte mødt med skepsis. Kan man virkelig leve for så lidt?
»Det er meget fjernt for de fleste i et moderne, vestligt samfund, hvor man næsten sætter en ære i at have et højt forbrug og lægger meget identitet i sit arbejde. Mange har svært ved at forstå, at jeg ikke forbinder min identitet med mit arbejde.«
»Men der er jo ingen gamle mennesker, der ligger på deres dødsleje og siger, at de ville ønske, at de havde brugt mere tid på deres arbejde. De siger, at de ville ønske, de havde brugt mere tid sammen med de mennesker, de holder af. Når jeg skal herfra, håber jeg, at jeg kan sige, at jeg har været en god ægtemand og en god far for de børn, vi forhåbentlig får.«
Sune Bjørn Kuhberg har endnu ikke besluttet sig for, om han definitivt vender ryggen til arbejdsmarkedet, når han fylder 45 år. Men han vil have muligheden.
»Måske vil jeg gerne arbejde lidt. Måske vil jeg være filosof om formiddagen og skovhugger om eftermiddagen.«
»Den blanding passer bare ikke sammen på det almindelige arbejdsmarked, og så må man gå ud og skabe det selv. Og så vil jeg vil give mig selv muligheden for bare at bruge mere tid på ikke at have travlt.«
For grundlæggende er det det, det hele handler om for Sune. Tid.
Tid til at fundere over tilværelsen. Tid til at fordybe sig i en bog. Tid til at gå en formålsløs tur på stranden eller spise en is i solen sammen med sin kone ved svigerforældrenes sommerhus på Falster.
»Jeg vil gerne investere mine penge, så jeg kan veksle dem til tid. Tid er den knappeste ressource, vi overhovedet har. Den vil jeg forsøge at få så meget af som muligt. Det er formålet med det hele.«
Sune Bjørn Kuhberg er ikke ene om længslen efter mere tid. Hele 18.800 personer har meldt sig ind i Facebook-gruppen FIREdanmark, og i Danmarks største pensionsselskab PFA nikker forbrugerøkonom Carsten Holdum genkendende til tendensen.
Ikke i den ekstreme FIRE-variant, men mange unge pensionsopsparere er ifølge Carsten Holdum blevet bevidste om, at deres folkepensionsalder ligger oppe i 70erne.
»Pension er blevet interessant for unge, hvilket det notorisk aldrig har været før. De ønsker at give sig selv mulighed for at kunne trække sig tilbage tidligere,« siger Carsten Holdum.
Derfor sparer en del unge mere op, end de er bundet til gennem deres arbejdsmarkedspension.
»Tidligere handlede ekstra opsparing om at give sig selv råd til god rødvin og dyre rejser. I dag handler det mere om at give sig selv frihed til at bestemme, hvornår man vil stoppe,« siger Carsten Holdum.
Sune Bjørn Kuhberg har da heller ikke tænkt sig at bruge sin opsparing på luksusrejser til fjerne egne.
Nej, det er det nære, dagligdagen – man fristes til at citere Dan Turélls 'Jeg holder af hverdagen' – der har størst værdi for Sune Bjørn Kuhberg.
»Det gør mig bare glad at kunne gøre tingene langsomt. Stå op og læse en bog om filosofi eller gå ud i naturen. Ideen for mig er at skabe noget tid og rum, som jeg IKKE ved, hvad skal fyldes ud med.«
Han gør en pause og siger så:
»En del af eventyret er at finde ud af det.«
