Det kan være kedeligt, det kan være kompliceret og så kan det være uoverskueligt at sætte sig ind i.

Men ikke desto mindre er det vigtigt at vide, hvordan og hvorledes skatten hænger sammen, når du investerer, for du kan nemlig ikke optimere, hvis du ikke kigger din skat efter i sømmene. Så det gør vi klogere på her. 

Budskabet kommer fra Helle Snedker, der er partner og kundedirektør i kapitalforvalteren Formuepleje. 

Sammen med hende dykker vi ned i lagerskatten. Den form for beskatning er særligt relevant for de mere end 300.000 danskere, der har en aktiesparekonto. Men lagerskatten findes også på andre investeringsprodukter – eksempelvis Danske Banks investeringsrobot June, ETF'er og investeringsforeninger, som ikke geninvesterer udbytter.

Lagerbeskatning går ud på, at man betaler skat af sit afkast, uanset om man har solgt ud af sine aktier eller ej. Skattesatsen afhænger af, i hvilket 'miljø', man investerer, og hvor stort ens afkast er.

På aktiesparekontoen er skatten 17 pct. Investerer man ikke gennem aktiesparekontoen lyder skatten på 27 pct. for de første 58.900 kr. årligt. Beløb over 58.900 kr. beskattes med 42 pct.

Helle Snedker er umiddelbart ikke tilhænger af den form for beskatning, fordi man betaler skat uanset om man har realiseret sine aktier eller ej. Men hun har dog lidt godt at sige også.

Læs også: Har du ejet aktier i mange år? Så kan du muligvis sælge dem skattefrit

»Det er dejligt at kigge på ens depot og se, at det, der står derinde, det er det, man har. Man ved stort set til enhver tid, at de penge, der står på ens depot, det er ens egne. det giver et godt overblik,« siger hun.

En af ulemperne ved lagerbeskatningen er dog, at »ens kurve flader en smule ud« som Helle Snedker forklarer det.

»Har man indsat 100.000 kr. på en aktiesparekonto, som er vokset til 110.000 kr. ved slutningen af året, skal der betales 17 pct. skat af 10.000 kr. Men det ville blive til et højere afkast, hvis der ikke hvert år skulle afleveres penge til skattevæsnet.«

Hos revisions- og rådgivningshuset Beierholm har man også listet et par ulemper ved lagerskatten gennem et eksempel.

Har man investeret 500.000 kr. frie midler i en lagerbeskattet fond, og den er steget 30 pct. – altså 150.000 kr. – forhøjes ens aktie- eller kapitalindkomst med 150.000 kr., selvom man ikke har solgt sin investering.

»Det betyder, at du kan risikere helt op til 42 pct. i skat af en større eller mindre del af afkastet. Hvis du så året efter får et tab på f.eks. 5 pct. – svarende til 32.500 kr. (5 pct. (500.000 + 150.000)), så er fradragsværdien kun 27 pct. ved aktieindkomst og måske endda helt ned til ca. 25 pct., hvis det er fond, der er lagerbeskattet som kapitalindkomst og du har stor negativ kapitalindkomst,« skriver Beierholm på sin hjemmeside og tilføjer:

»Lagerskatten giver altså en uforudsigelig skat og risiko for overbeskatning.«

Kapitalindkomst er den indkomst, der kommer fra investeringer i aktiver som for eksempel obligationer, ejendomme eller andre investeringsmuligheder, mens aktieindkomst dækker over de penge, man har tjent på aktier.

Kapitalindkomst beskattes med mellem 37 pct. og 42 pct.

Læs også: Ejer du disse aktier? Så bør du overveje at sælge inden årsskiftet

Læs også: Har du fået en lønstigning i år? Sådan får du styr på din forskudsopgørelse og undgår skattesmæk