Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Det har været en anderledes morgen for beboerne i Tommerup Stationsby på Fyn.
Strømmen gik nemlig for mere end 1.000 kunder. Det oplyser EnergiFyn.
Og i den lokale SuperBrugsen kan det mærkes, når der ikke er strøm til blandt andet alle butikkens kølevarer.
»Vi har ikke så meget tid lige nu, for vi er i gang med at redde alle vores varer,« lyder det, da B.T. tager fat i dem.
Strømafbrydelsen kom omkring klokken 8.30 om morgenen lørdag, og på EnergiFyns hjemmeside har de opdateret med, at strømsvigtet i byen skulle være udbedret.
De skriver desuden, at man endnu ikke har klarlagt, hvad årsagen til strømafbrydelsen er.
Strømafbrydelsen fik blandt andet en lokal butik i byen til at holde midlertidigt lukket. Det fremgik af et skilt, der blev sat op i døren.
Det er Vores Elnet under Energifyn, der er leverandør i området, og det er postnumrene 5690 og 5491, der var ramt lørdag.