Undrede du dig over, at Kåre Quist ikke var en del af DRs hold på valgaftenen?

Nu afslører DR-stjerneværten hvorfor.

Som en af DRs største profiler var Kåre Quist udset til at spille en nøglerolle i den direkte dækning af valget, skriver Politiken.

Han havde gennem hele valget været en af DRs frontfigurer og blandt andet haft alle partilederne i studiet til 'Mød Partierne' og styret valgdebatten 'Demokratiets aften' to dage før valget.

Kåre Quist byder velkommen til Partilederdebatten Demokratiets aften afholdes i DR Byen i København, søndag den 30. oktober 2022. To dage senere måtte han trække stikket på grund af sygdom.
Kåre Quist byder velkommen til Partilederdebatten Demokratiets aften afholdes i DR Byen i København, søndag den 30. oktober 2022. To dage senere måtte han trække stikket på grund af sygdom. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Vis mere

Men på selve valgmorgenen kunne 51-årige Kåre Quist mærke, at den var gal.

Helt gal.

»Jeg vågner på demokratiets festdag. Vi skal stemme, og i aften skal jeg dække det live fra Borgen. Men jeg kommer aldrig afsted. Jeg har kastet op hele natten. Jeg har et maveonde og kigger ikke på stjerner, men på cisterner,« siger Kåre Quist til Politiken.

Den garvede tv-vært tilføjer, at han før har klaret en 12-timers live-udsendelse om kongehuset med feber ved at tage nogle panodiler.

Men når man hele tiden skal kaste op, er det umuligt.

Derfor endte Kåre Quist helt usædvanligt med at gøre som så mange andre danskere: At følge valgaftenen hjemmefra på tv.

Valget er som bekendt overstået, men nu skal den nye regering dannes. Du kan selvfølgelig holde dig opdateret og følge med i det politiske drama i vores liveblog, som du finder lige HER.

Lyt også til B.T.s politiske podcast 'Slottet & Sumpen', hvor valgforsker Martin Vinæs Larsen er gæst: