Topskat er blevet et hedt emne under valgkampen.
Statsministerkandidat Søren Pape Poulsen (K) er nemlig gået til valg på at afskaffe den – blandt andet med argumentet om, at den rammer »helt almindelige lønmodtagere«.
»Jeg tror, at når folk hører ordet topskat, så tænker de, at det er nogle meget, meget rige mennesker, der betaler det. Det er bare helt almindelige mennesker, der betaler det. 4.000 sygeplejersker for eksempel,« har Søren Pape Poulsen udtalt i 'P1 Morgen'.
Også formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen har brugt sygeplejerskerne som et argument i debatten om topskat.
På et pressemøde i september, hvor formanden præsenterede Moderaternes udspil til en ny skattetækning, udtalte han, at det vil give blandt andet sygeplejersker incitament til at arbejde mere, hvis topskatten fjernes.
Men det er ikke 4.000 »almindelige sygeplejersker«, som betaler topskat.
Det fremgår af en ny analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Af de 4.400 sygeplejersker, som ifølge tal fra Finansministeriet betaler topskat, er kun 500 af dem ‘klassiske sygeplejersker’ ansat i det offentlige.
Resten er enten ansat i det private, ledere, selvstændige, har bijob, modtager honorarer, har en høj kapitalindkomst eller arbejder mere end fuldtid.
»Det er total misvisende, at det skulle være almindelige sygeplejersker, som betaler topskat. Det er et helt andet tal,« siger direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen.
Han mener, det er et problem, hvis debatten efterlader vælgerne med et indtryk af, at almindelige lønmodtagere som eksempelvis sygeplejersker er ramt af topskatten.
»Det billede med, at det er den typiske lønmodtager, der betaler topskat, det holder ikke,« siger Lars Andersen.
Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen udtaler, at analysen fra AE understreger, at afskaffelsen af topskatten ikke kommer til at ændre situationen for ret mange sygeplejersker.
»Det kan man se i tallene. Afskaffelsen af topskatten er ikke vejen til hverken fastholdelse eller rekruttering af sygeplejersker i det offentlige. Vi skulle nok nærmere tænke i en lidt anden løn,« siger hun.
Af analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fremgår det, at det kun er 1 ud af 50 ‘klassiske sygeplejersker’, der betaler topskat.
Klassiske sygeplejersker forstås som sygeplejersker, der arbejder i det offentlige, og som ikke er ledere, har bijob, arbejder mere end fuldtid, ikke har andre lønindtægter eller høje kapitalindkomster.
B.T. har bedt om et interview med Søren Pape Poulsen for at høre, hvad han tænker om, at det reelt kun er 500 »almindelige sygeplejersker«, som betaler topskat, og om det er problematisk, at han giver indtryk af, at det er helt almindelige lønmodtagere, herunder sygeplejersker, der rammes af topskat.
Søren Pape Poulsen stiller dog ikke op til interview, og Konservatives pressetjeneste har i stedet sendt et skriftligt svar fra politisk ordfører Mette Abildgaard.
»Uanset om der er 500 'klassiske sygeplejersker' og 3.900 sygeplejersker, som arbejder i det private, har bijob, er selvstændige, modtager honorarer, har en høj kapitalindkomst eller arbejder mere end fuldtid, så er budskabet det samme. Alle de sygeplejersker burde ikke betale topskat, og det vil den konservative skatteplan rette op på,« skriver hun.
Folketingskandidat for Moderaterne Jakob Engel-Schmidt mener ikke, det er et udbredt problem med sygeplejersker, der betaler topskat.
»Det, vi har sagt, er at det er enkelte sygeplejersker, der betaler topkat, og det tror jeg aldrig har været meningen med det,« siger han.
Jakob Engel-Schmidt mener dog ikke, at topskattegrænsen er ligegyldig for sygeplejerskerne.
»Vi har i dag forslået et fastholdelses- og fuldtidstillæg for alle sygeplejersker på 2.500 kroner om måneden. Det tænker jeg måske vil betyde, at flere skal betale topskat. Så det med at sige, at økonomien ikke betyder noget for, at folk skal betale topskat, det tror jeg ikke er rigtigt,« siger han.
