Der er store uenigheder mellem Socialdemokratiet og Radikale Venstre, når det handler om udlændingepolitikken.

Men hvad vil statsminister Mette Frederiksen (S) egentlig helst: Gå ned i en utryg vaskekælder eller danne regering alene med De Radikale?

»Haha,« griner en forpustet Mette Frederiksen, da hun søndag var til spinning sammen med B.T.s politiske kommentator, Joachim B. Olsen.

»Det er et svært valg. Begge dele kan være virkelig farligt,« siger hun og tilføjer:

»Og en stor udfordring for ens alment velbefindende.«

Du kan se klippet i videoafspilleren øverst i artiklen.

Statsministeren afviser at danne en regering alene med Radikale Venstre på grund af partiernes politiske uenigheder.

»Det er rigtigt, at der er store uenigheder mellem os og De Radikale på udlændingepolitikken. Det ved danskerne godt,« slutter Mette Frederiksen.

På trods af uenigheder peger man i den radikale valglejr alligevel på Mette Frederiksen som statsminister igen.

»Vi har nogle skår at klinke. På godt og ondt. Men vi er også på mange stræk enige om, hvad de store udfordringer er,« lød det fra De Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, fra talerstolen ved Folketingets åbningsdebat.

Du kan få seneste nyt om det kommende folketingsvalg i B.T.s liveblog.