Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, har en klar opfordring til Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K).

De skal forstå, at slaget er tabt for en blå regering.

»De blå partier som Venstre og De Konservative skal begynde at forstå, at de ikke får det rene blå flertal,« siger Lars Løkke Rasmussen.

I seneste måling, Epinion har lavet for DR, står blå blok med Venstre, De Konservative, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti til 75 mandater.

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, har en klar opfordring til Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K).
Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, har en klar opfordring til Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K). Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Omvendt står rød blok med Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet til 82 mandater.

Begge fløje er altså afhængige af Moderaternes støtte for at nå over 90 mandater. Men rød blok ser ud til at stå markant bedre.

»Hvis det bliver til rødt flertal, så vil vi opleve, at Mette Frederiksen ikke vil danne regering med os på midten. Så vil hun fortsætte sin egenrådige regering,« siger han.

I forvejen afviser Lars Løkke Rasmussen at være med i et flertal sammen med Inger Støjbergs parti, Danmarksdemokraterne, da han mener, de ser tingene for sort og hvidt. Og det samme mener han om Dansk Folkeparti og Nye Borgelige.

Du vil gerne støtte en regering i midten med Venstre, De Konservative, Socialdemokratiet og måske Radikale Venstre. Helt ærligt, hvor meget tror du på, det kan lade sig gøre?

»Det kommer an på den måde, Folketinget bliver sammensat på. Hvis der kommer rødt flertal, og det er snublende tæt på i mange af målingerne, så kommer det ikke til at ske,« siger Lars Løkke Rasmussen og tilføjer:

»Så vil Mette Frederiksen i samme splitsekund ty tilbage til det, der var hendes plan A, indtil hun udskrev valget. Nemlig, at hun bare gerne ville fortsætte, som det er nu, og det har Danmark ikke brug for.«

Tag B.T.s daglige quiz og deltag i lodtrækningen om 5.000 kroner – Hvor meget ved du om valget?