B.T.s politiske kommentator Joachim B. Olsen giver karakterer til de 14 partiledere i afslutningsdebatten 'Demokratiets aften' på DR søndag aften. De har fået stjerner på en skala fra nul til seks:
Lars Løkke Rasmussen (M):
Den erfarne politiker og formand for Moderaterne var overlegen, når debatten handlede om sundhedsvæsenet. Stort set alle partiledere stod og kiggede og nikkede, når han talte om sundhedspolitik. Han nævnte også en sygehusreform, hvor man skiller drift og sundhedspolitik. Han tørrede gulv med de andre partiledere i det emne. Han virkede tændt, og selvom det er irriterende at skulle gøre det igen, så får han topkarakterer.
Mai Villadsen (EL):
Enhedslistens Mai Villadssen klarede specielt klimadebatten godt. Særlig ét angreb på Ellemann virkede. Han sagde, at klimakampen er vigtig, og hun gav igen ved at påpege, at han ville blive afhængig af partier, som ikke er med i klimaaftalen. Ellemanns påstand blev tilbagevist retorisk dygtigt med god præcision og god timing. Man kunne mærke indignationen.
Morten Messerschmidt (DF):
Dansk Folkepartis leder, Morten Messerschmidt, havde ikke ordet så meget, men var skarp, når han fik det. Blandt andet da Mette Frederiksen talte om højere løn til sygeplejersker. Her påpegede han, at Mette Frederiksen for to år siden selv greb ind i sygeplejerskestrejken. Det udstillede hykleriet. Et virkningsfuldt greb i debatten.
Alex Vanopslagh (LA):
Alex Vanopslagh var også skarp i dag. Han skulle tale til et borgerligt-liberalt publikum, og leverede varen ved blandt andet at sige, at der bliver talt alt for meget om sygeplejersker og for lidt om patienter. Igen en stærk debatpræstation med overskud og præcise pointer, som rammer de vælgere, han appellerer til. Dog trækker det ned, at han råbte af demonstranterne, der afbrød debatten.
Sofie Carsten Nielsen (R):
Den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, var specielt god i runden om inflation, hvor hun påpegede, at vi ikke bare kan pumpe penge ud i samfundet, da det forlænger krisen. Hun leverede pointerne afslappet, og hun troede på det, hun sagde.
Søren Pape Poulsen (K):
Den konservative partileder var tændt og god i debatten om inflation – blandt andet da han talte om de check, der går til de forkerte. Det trækker dog ned, at han reagerede på klimademonstranterne og forlod sin pult for at sætte dem på plads. Søren Pape prøvede at gribe øjeblikket, men det virkede ikke. Det er dog en smagssag.
Mette Frederiksen (S):
Statsminister Mette Frederiksen var tam og kedelig. Hun havde ikke ordet særligt meget, og hun markerede ikke. Væk var den gamle Mette Frederiksen, som er indigneret og brænder for noget ligesom med Arne-pensionen i den forrige valgkamp. Hun nikkede, når Løkke og Ellemann sagde noget, og hun fremstod anonym. Det er ikke det samme som, at det ikke virker, men det var svært at mærke hende.
Jakob Ellemann-Jensen (V):
Vi har hørt Ellemann sige de samme ting i samtlige debatter. Der var ingen variation. Han gentog de samme budskaber, og det virkede lidt robotagtigt – blandt andet når han gentog, at vi skal investere os ud af klimakrisen. Ikke at han var dårlig, men han brænder heller ikke igennem.
Inger Støjberg (DD):
Danmarksdemokraternes formand var ramt af, at der ikke blev talt udlændinge. Den støjbergske indignation forsvinder, når hun ikke taler om udlændingepolitik. Så ligner hun mere alle andre politikere.
Franciska Rosenkilde (Å)
Alternativets Franciska Rosenkilde understregede, at klimadebatten var absolut vigtigst for hende. Men hun virkede alt for desperat. Hun tog ordet, når det ikke var hendes, og hun ville ikke give slip på ordet igen. Hendes form kom til at overskygge budskaberne. Hun virkede manisk.
Pia Olsen Dyhr (SF):
Gjorde ikke det store væsen af sig, og det er svært at huske, hvad hun sagde. Hun stikker ikke ud hverken positivt eller negativt. Derfor en middelkarakter.
Pernille Vermund (NB):
Når der ikke bliver talt udlændingepolitik har Pernille Vermund det sværere. Eneste punkt, hvor hun skiller sig ud, er, at hun er tilhænger af atomkraft. Men hun er trods alt driftsikker, når hun har ordet, selvom hun ikke fik meget taletid.
Marianne Karlsmose (KD)
Kristendemokraternes partileder fik lidt taletid i begyndelsen, og man kunne mærke hendes indignation, da hun kritiserede Løkkes sundhedspolitik. Men hun er stadig en letvægter, og det er stadig svært at forstå, hvad vi skal med Kristendemokraterne, og det er hun ikke lykkedes med at forklare.
Sikandar Siddique (Q)
Som politisk kommentator må man en gang imellem trække en streg i sandet i forhold til det politiske indhold. Sikandar Siddique er denne valgkamps Rasmus Paludan. Han taler om nationalisering af landbruget, som man gjorde i Sovjetunionen. Det er for useriøst.
