Lyt til artiklen

Mens De Konservatives Søren Pape Poulsen strøg direkte ud til vælgerne, havde Venstres Jakob Ellemann-Jensen inviteret til pressemøde i Venstres gruppeværelse.

Omgivet af fine portrætter på blå vægge holdt Ellemann først en tale og gav derefter pressen mulighed for at stille spørgsmål.

Her spurgte B.T. blandt andet, hvorfor man blot en time efter valgudskrivelse ikke var ude og møde vælgere, men i stedet stillede fint op med hvid dug og to partikammerater, som var meget fåmælte.

Er det et forsøg på at ligne en statsminister mere, end Pape gør? Til det lød svaret:

»Næh, jeg må tilstå, at jeg ikke var klar over, hvor De Konservative holdt deres pressemøde. Vi holder det herinde, for så kan I sidde i tørvejr. Vi skal uden for Christiansborg lige så snart, det her er færdigt,« sagde Jakob Ellemann.

Da Pape mødte pressen, var det til skrig og skrål, demonstrerende Wolt-bude og en rand af mennesker.

B.T. følger statsministerkandidater tæt, og du kan få det hele med i vores live.

Vi har også spurgt danskerne, hvem af de to de egentlig foretrækker. Det kan du se herunder: