Supreme Food ApS tilbagekalder to typer af brændte mandler, da der er konstateret et højt indhold af svampegift i mandlerne, som er uønsket i fødevarer.

Det skriver Fødevarestyrelsen.

Det drejer sig om Farvers Brændte Mandler og Farvers Brændte Mandler m/Salt, som er blevet solgt på Odense Sygehus og i flere Meny-butikker. De kan også være blevet solgt i enkelte Fakta-butikker.

Aflatoksin er et giftstof der produceres af skimmelsvampe. Fødevarer må ikke indeholde svampegiften.

Fødevarestyrelsen anbefaler alle, der har købt mandlerne i de pågældende butikker om at levere dem tilbage til butikken, hvor det er købt eller at kassere dem.