Handler du i Føtex, kan du nu støde på en - med danske øjne - usædvanlig snack på hylderne blandt dine normale varer.

Supermarkedsgiganten har efter en succesfuld prøveperiode nemlig valgt at sælge melorme i alle deres butikker rundt om i landet.

Men frygt ej; køber du dem, skal du ikke selv bide livet ud af de små, hvide orme. Ormene er på forhånd ristet og krydret med chili eller 'sour cream and onion', som mange nok kender fra deres supermarkeds chipshylde

Ormene kan være proteintilskud eller -erstatning, da næsten 50 procent af ormene ifølge producenten, Enorm, er protein.

Føtex delte mandag morgen et opslag om tilføjelsen til sortimentet på kædens Facebook-side, som på kort tid affødte flere tusinde kommentarer og delinger. Heriblandt også de, der syntes, at det lød ulækkert eller direkte frastødende.

Mange var i kommentarsporet dog også positivt indstillede over for den nye snack, og det er da også det, Føtex hidtil har oplevet, fortæller Tore Nederland, sortiment- og projektchef i Dansk Supermarked.

Melorme er i Føtex-regi ikke nemlig spritnyt, for allerede i februar  blev de krydrede snacks introduceret i kædens lillebror, Føtex Food, der har 16 butikker i landets største byer. Eksperimentet var dér så vellykket, at det nu udbredes til de 'store' butikker.

»Vi vidste godt, at det ville sælge fint til at starte med, for det gør det tit, når vi fører en ny, 'skør' vare ind i sortimentet. Efter nogle uger viste det sig, at det ikke bare var en gimmick - salget steg nemlig, hvilket typisk tyder på, at folk kommer tilbage og køber varen igen,« siger Tore Nederland og fortsætter:

»Det er dét, der gør forskellen for os. Køber man varen én gang for så at stoppe igen, eller fortsætter man med at forbruge den?«

ARKIVFOTO 2015 af melorme- - Se RB 7/9 2016 07.15. Myrer og melorme er den nye snack. Kriblende kryb og insekter giver proteiner, vitaminer og mineraler og kan være et klimavenligt alternativ til traditionelt kød. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2016)
ARKIVFOTO 2015 af melorme- - Se RB 7/9 2016 07.15. Myrer og melorme er den nye snack. Kriblende kryb og insekter giver proteiner, vitaminer og mineraler og kan være et klimavenligt alternativ til traditionelt kød. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2016) Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Ormene bliver produceret og frosset ned i Holland, importeret til Foulum vest for Viborg, hvor producenten Enorm rister og krydrer dem.

»De fleste, jeg taler med, køber dem som både en snack og en gimmick. Der er dog også nogle, der synes, at mere klimavenlig proteinproduktion er spændende. Lige nu har det dog ikke stor nok skala til, at det redder klimaet,« siger Tore Nederland.

Men er at det del af et grønt projekt i Føtex, at I introducerer dem?

»Jeg tror nærmere, man kan sige, at der er flere og flere af vores kunder, der går op i det. Og når vores kunder går op i det, går vi også op i det. Vi kan se, at det her er på vej til at blive en trend, og så tør vi godt at sætte det på hylderne i dag,« afslutter han.