Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Fetaen havde aldrig set Grækenland, bøffelmozzarellaen var lavet på komælk og parmaskinken havde ikke været i nærheden af Italien. Sådan lyder konklusionen på en fødevarekontrol rettet mod cafeer og restauranter.

I forbindelse med Operation Opson, der er en aktion rettet mod svindel med fødevarer i 68 forskellige lande koordineret af Interpol, har Fødevarestyrelsen i Danmark kigget nærmere på 70 fødevarer markedsført på menukort i cafeer og restauranter.

Her kunne de konstatere, at mere end hver tredje produkt ikke var den mærkevare, som restauratøren hævdede. Der var med andre ord snyd i samtlige otte feta-kontroller, godt halvdelen af 15 parmaskinke-tjek og i tre ud af syv kontroller af bøffelmozzarella.

'EU beskytter lokale fødevarer, så andre ikke kan lukrere på superbrands opbygget måske gennem generationer. Derfor er det også ulovligt at bilde sine kunder ind, at de får en særlig mærkevare uden at servere den,' forklarer Annette Løvenkjær-Pearson fra Fødevarestyrelsens Rejsehold i pressemeddelelsen.

Hun understreger dog, at de almindelige produkter sagtens kan være på højde med de europæiske superbrands, men fastslår, at det er ulovligt at sælge en almindelige skinke, som om den var den 'navnkundige mærkevareskinke, lufttørret på solrige skråninger i Norditalienske Parma.'

I andre lande stod det imidlertid noget værre til. Her fandt man råddent kød, kemisk farvet tun og falsk modermælkserstatning  –  i alt mere end 3.600 tons farlige eller underlødige fødevarer og næsten 10 millioner liter forfalskede drikkevarer, så var overtrædelserne i Danmark af noget mildere støbning.

Andre læser også