Kohberg Bakery Group A/S tilbagekalder to partier rugbrød efter fund af en mindre mængde kølemiddel.

Det skriver Fødevarestyrelsen.

På grund af risikoen for kølemiddel i rugbrødene er de uegnede til indtagelse. De er blevet solgt over hele landet.

Fakta om de to tilbagekaldte rugbrød:

1. Softkernerugbrød:

Nettovægt: 1000 gram

Solgt fredag den 19. januar som friskbagt brød uden emballage i 'Brødhuset' i Netto

Solgt i Netto butikker over hele landet


2. Aktiv protein brød:

Nettovægt: 600 gram

Bedst før dato: 25. januar 2018

Solgt i butikker i hele landet


Risikoen for forurening med kølemiddel i rugbrødet skyldes en teknisk fejl, som førte til en mindre lækage i vandtilførslen.

Hvis du har købt de pågældende rugbrød, skal du levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt, eller kassere dem.