Hele tre piskefløde-mærker bliver nu trukket tilbage fra hylderne.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om ØGO økologisk piskefløde, Løgismose økologisk piskefløde og Naturmælk økologisk piskefløde, der alle kommer fra det økologiske mejeri Naturmælk.

Fødevarestyrelsen skriver, at der er konstateret urenheder i flere af produkterne, og de derfor bliver trukket tilbage.

De tre piskefløde-mærker er blevet solgt i Bilka, Føtex, Netto, Naturmælk butikken, Købmanden i Søllerød, Kvickly i Tønder, Kvickly i Odder, LokalBrugsen i Holbøl og enkelte SuperBrugsen rundt i landet.

De tilbagekaldte produkter har holdbarshedsdatoerne mellem 31. januar til 10. februar.

Fødevarestyrelsen skriver, at man skal aflevere produktet tilbage eller smide det ud.

Foto: https://netto.dk/varer/egne-varer/oego/
Vis mere