Hunden har været menneskets bedste ven i flere tusinde år. Og det har ændret dens gener.

Et nyt studie viser, at hunde for 7.000 år siden spiste så meget hvede og hirse på grund af menneskets landbrug, at den har fået et par ekstra fordøjelsesgener. Det skriver sciencemag.org ifølge Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Hvorfor spiser hunde lort?

»Med landbruget begyndte vi at spise mere stivelse, og det var både mennesker og hunde nødt til at vænne sig til,« siger Peter Savolainen, der er evolutionsgenetiker ved Royal Institute of Technology i Stockholm og ikke har deltaget i studiet, til sciencemag.org.

Generne, som hundene såvel som menneskerne udviklede, er en vigtig del ift. fordøjelsen af stivelse.

Forskerne fra Ecole Normale Supéieure de Lyon kan se, at hunde har mellem 4 til 30 kopier af genet Amy2B, der hjælper med at fordøje stivelse. Ulve har kun 2 kopier af dette gen. Forskerne ville derfor se på, hvornår antallet ændrede sig i hunde.

LÆS OGSÅ: Hvem er klogest - katte eller hunde?

For at finde ud af det, har forskerne udtrukket DNA fra 13 ulve og hunde, der er udgravet fra arkæologiske områder i Eurasien. Her kunne de se, at 4 af hundene for 7.000 år siden havde mere end 8 kopier af Amy2B-genet, og det får forskerne til at konkludere, at der allerede på det tidspunkt var ændringer i generne.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du ikke snave med din hund

Ifølge forskerne blev hunden formentlig domesticeret for 15.000 år siden og levede dengang primært af kød. Men i takt med, at menneskene udviklede agerbrug, fik hundene pludselig mere stivelse i maden ligesom menneskene, og det ændrede generne hos begge.

Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Royal Society Open Science.

Læs også på Videnskab.dk:

Er min hund racist?

Belgisk hyrdehund kan opsnuse prostatakræft

Det får din hund ud af at se fjernsyn