Et parti af Svansø Økologisk Mayonnaise bliver nu trukket tilbage efter fund af skimmelsvamp.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Fødevarestyrelsen skriver, at der er fundet skimmel på overfladen i flere glas af mayonnaisen fra Scandic Foods, og derfor bliver den trukket tilbage.
Mayonnaisen kan købes over hele landet - blandt andet på Nemlig.com.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at man leverer produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kassere det.
Mayonnaisen er fremstillet på Svansøs produktionsanlæg i Nr. Åby på Fyn, skriver Svansø på sin hjemmeside.